28. februar 2021
Arbejdsudvalget peger på syv spor, som skal sikre et løft til den i forvejen velfungerende folkeskole i Furesø
gallery icon

Se billedserie

Arbejdsudvalget peger på syv spor, som skal sikre et løft til den i forvejen velfungerende folkeskole i Furesø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny plan skal give skolerne et løft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny plan skal give skolerne et løft
Furesø - 15. januar 2021 kl. 18:31

Akademisk og trivselsmæssigt set er Furesøs folkeskoler helt i top, men der er sociale betingede forskel på, hvilke muligheder skolebørnene har for at uddanne sig.

En ny handleplan skal være med til at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig og uddanne sig maksimalt. Et arbejdsudvalg med deltagelse af politikere, medarbejdere og forældre har lagt sporene for et løft af folkeskolerne i Furesø. En kompleks opgave.

- Alle børn i Furesø skal have gode vilkår for at trives, udvikle sig og lære, så de kan gribe livets mange muligheder. Mangfoldigheden på Furesøs skoler har stor værdi for børnenes dannelse, trivsel og læring. Vi vil fra byrådets side sikre gode rammer for alle vores skolers arbejde med at fremme det enkelte barns udviklingspotentiale og det gode børneliv. Den plan, vi har lagt, lægger en række spor ud for at styrke de enkelte skoler. Det er jeg er utroligt glad for, siger udvalgsformand Henrik Poulsen (S).

Skal kigge på skoledistrikterne

Handleplanen hedder "Det gode børneliv - løft af alle skoler" og omfatter både initiativer, der kommer alle børn til gavn, og initiativer målrettet skoler med et mere differentieret elevgrundlag. Planen rummer syv spor med tilknyttede initiativer.

Handleplanen "Det gode børneliv - et løft af alle skoler" fremlægges for Samrådet på skoleområdet i februar 2021, og de konkrete initiativer fremlægges løbende til politisk beslutning hen over forår og sommer.

Tirsdag den 12. januar besluttede Udvalget for skole og ungdomsuddannelse som del af handleplanen at tildele nye ekstra ressourcer til et løft af skoler med høj andel af børn i udsatte positioner. Og i de kommende måneder skal udvalget bl.a. se på muligheden for at tilbyde børn med sproglige udfordringer plads på en anden skole, ligesom der skal ses på om en mere balanceret elevsammensætning kan opnås gennem mindre justeringer af skoledistrikterne

Herudover skal politikerne som en del af handleplanen drøfte, hvordan man forbedrer de fysiske rammer, så lokaler og indretning i højere grad understøtter varierede undervisningsforløb i små og store læringsfællesskaber.

Nogle initiativer forventes at have effekt på den korte bane, mens effekten af andre initiativer først vil kunne ses i løbet af en årrække.

Cecilia Zade Iseni (K), Næstformand for Udvalg for skole og ungdomsuddannelse, ser de mange forskelligartede initiativer som en af handleplanens styrker:

- Vi har nogle fantastiske skoler, der skal være klædt optimalt på til opgaven. I Furesø er skolerne og elevgrupperne ikke ens, og derfor vil der også være forskel på, hvordan de enkelte skoler og elever skal løftes. Jeg glæder mig til, at vi i løbet af foråret kommer til at dykke ned i en politisk debat om de konkrete initiativer. Jeg ser særligt frem til at se de konkrete forslag til, hvordan vi kan justere på indskrivningsreglerne, så flere børn med fx sproglige udfordringer har mulighed for at starte i en anden skole end distriktsskolen.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?