26. august 2019
Esben Tind har fuld fart i udviklingen af Enghave Naturlandbrug. Nu har han åbnet gårdbutik i gavlen ud mod Enghavevej.
gallery icon

Se billedserie

Esben Tind har fuld fart i udviklingen af Enghave Naturlandbrug. Nu har han åbnet gårdbutik i gavlen ud mod Enghavevej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er gårdbutikken i fuld sving

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er gårdbutikken i fuld sving
Furesø - 13. august 2019 kl. 08:48
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Husker I historien om biologen Esben, som meget hellere ville være økologisk landmand og med udgangspunkt i gården Østerled i Bistrup startede Enghave Naturlandbrug.

Nu er projektet trådt ind i en ny fase. Der er indrettet en gårdbutik ud mod Enghavevej. Herfra sælger Esben Tind sine egne og flere andres produkter.

- Butikken er indrettet med genbrugsmaterialer fra gården - gamle døre og vinduer. Der har allerede været stor lokal interesse og opbakning til gårdbutikken, fortæller Esben Tind.

Fra egen produktion sælger han æg, kartofler, tomat, agurk, salat, forskellige kål, rødbeder, bladbeder, krydderurter mm. Senere kommer der forhåbentlig chili, peberfrugt, aubergine fra drivhuset samt græskar, spinat, radiser mm.

- Alt dyrkes helt uden kunstgødning og sprøjtemidler og uden pløjning. Og næsten alt foregår ved håndkraft. Alt i alt en meget natur- og klimavenlig produktion. Så det er økologi plus, plus, siger Esben Tind.

Fra to lokale producenter ved Buresø forhandler han økologisk mel (Kornby mølle) og biodynamisk most (Bellingehus frugtplantage).

Men her stopper planerne ikke. I den nærmeste fremtid udvides med kød fra eget kødkvæg fra engen ved Furesøen. De bliver slagtet engang i oktober. Men det skal man skrives op til.

- Det er kød fra vores kødkvæg og får, som laver naturpleje i Enghaven. Fremadrettet er det også planen at producere egen most samt måske eddike og cider. Desuden vil jeg igen have gæs og ænder, fortæller Esben Tind, som også snakker med Skolelandbruget og flere naboer om at gå i samarbejde.

Men den helt store plan er, at istandsætte det 600 kvadratmeter store drivhus.

- Indenfor nogle år håber jeg at kunne udvide sortimentet at produkter med bl.a. figner, abrikoser, ferskenen og druer, forklarer Esben Tind.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede