23. maj 2018
Græsbanesæsonen venter lige om hjørnet, men Hareskov IF Fodbold er voldsomt presset af stigende medlemstal, men faldende græsareal. Hareskov Børnehus skal den kommende tid bo i pavilloner på Birkevangbanen. Foto: Mikkel Kjølby.
Græsbanesæsonen venter lige om hjørnet, men Hareskov IF Fodbold er voldsomt presset af stigende medlemstal, men faldende græsareal. Hareskov Børnehus skal den kommende tid bo i pavilloner på Birkevangbanen. Foto: Mikkel Kjølby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødråb fra fodboldformand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødråb fra fodboldformand
Furesø - 13. februar 2018 kl. 17:18
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Maksimalt uheldige omstændigheder betyder, at Hareskov IF Fodbold er alvorligt presset på faciliteterne.

Klubben er i kraftig vækst på medlemssiden - ikke mindst på pigesiden - men med kun tre græsbaner og en lille grusbane er det svært at finde plads til dem allesammen. Det skulle etableringen af en kunstgræsbane på Månedalen afhjælpe. Projektet blev vedtaget af byrådet, men siden har en klage sparket projektet til hjørne.

Først tog det Furesø Kommune fem måneder at gennemføre en VVM-screening, og siden valgte DN Furesø at klage over projektet. Den 1. juni 2017 landede klagen hos Natur & Miljøklagenævnet, som efter udflytningen til Viborg har sit at se til. Sagen er endnu ikke komme under behandling. Frederiksborg Amts Avis har spurgt ind til tidshorisonten for klagebehandlingen.

- Vi kan se, at sagen er oprettet her hos os den 1. juni 2017. Vi har pt. i gennemsnit 12 måneders sagsbehandlingstid. Vi arbejder dog målrettet på at bringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned. Men er sagen ikke færdigbehandlet inden de 12 måneder, bliver der sendt orientering ud til sagens parter om, hvornår den forventes færdigbehandlet, lyder svaret fra Mette Horsmark Kristensen, kommunikationsansvarlig i Nævnenes Hus.

For at gøre ondt værre har Hareskov IF måtte aflevere 1/3-del af græsbanen på Birkevang til pavillonbygninger, som skal huse Hareskov Børnehus, indtil institutionens bygninger er renoverede.

Formanden for Hareskov IF Fodbold, Jim Midjord, aner efterhånden ikke sine levende råd.

- Vi står i en paradoksal situation. En klub i fremgang, mange glade og forventningsfulde børn og unge - og en kommune som er træg og som besværliggør rammerne for det frivillige arbejde, siger Jim Midjord, som opfordrer politikerne til at stole på deres egen forvaltning og sætte gang i arbejdet med kunstgræsbanen.

- Vi har et vedtaget kunstbaneprojekt, som kommunen tøver med at igangsætte, på trods af at forvaltningen har lavet gennemgribende undersøgelser, der har afkræftet naboernes bekymringer, lyder det undrende fra fodboldformanden.

Jim Midjord opremser en række fordele ved kunstgræsbaneprojektet.

- Foreningerne, skole og lokalområdet ønsker sig et aktivt miljø med moderne idrætsfaciliteter - foreningerne har foreslået visionære planer med idrætstrekant - med multibane og kunstbane til udendørs aktiviteter og med ideer om samtænkning af hal/klubhus for at skabe basis for klubliv, bemanding af cafeteria og mulighed for åben cafe med udsyn over banearealer, forklarer Jim Midjord, som er træt af kommentarer om forkælede Hareskov-borgere.

- Foreningen tilbyder medfinansiering - og mødes med langsommelig sagsbehandling, hvorefter sagen er sendt til hjørne hos en fjern klagemyndighed med lange svartider. Vi mødes også med kommentarer om, at »nu er det de forkælede Hareskovborgere, der brokker sig igen« - og slutteligt kommer placeringen af barakby for genhusning af en børnehave på vores sparsomme græsbaner, siger Jim Midjord, som opfordrer politikerne til at trække i arbejdstøjet og få løst problemerne

Fodboldklubben fravalgte en placering på grusbanen, for at kunne tilbyde de mindste medlemmer træning om vinteren. mikkel

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk