20. september 2019
Borgmester Ole Bondo Christensen betragter hængesækken i Præstemosen som en af Furesøs naturperler.Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Borgmester Ole Bondo Christensen betragter hængesækken i Præstemosen som en af Furesøs naturperler.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturperler: Hængesækken i Præstemosen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturperler: Hængesækken i Præstemosen
Furesø - 05. september 2019 kl. 09:47
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nede for enden af Kong Volmersvej finder man et område med en rig kulturhistorie. Området var i generationer et knudepunkt for al trafik frem og tilbage til Nordsjælland. Oldtidsstierne kan fortsat spores. Det var også her Kong Valdemar kom ridende med sin hær. En høj er opkaldt efter hans datter Margrethe, Gretteshøj. Alt efter hvem man spørger, vil man også få at vide, at de op til 250 år gamle bøgetræer er en helt speciel genetisk art, Farum-Bøgen. I modsætning til de fleste bøgeskove er denne skov ikke importeret fra Tyskland. Men det mest opsigtsvækkende fænomen finder man i den tilstødende mose. Den kaldes for Præstemosen og har i århundreder været brugt af gårdene i Farum til at grave tørv og hente brændsel. Men siden moderniseringen af landbruget i 1950 har mosen fået fred.

- Det er noget af det nærmeste, man kommer urskov i Danmark, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S), som har valgt dette sted som sit bud på en naturperle i Furesø. Det er der en helt særlig grund til.

- Juvelen er en hængesæk. Tørvelaget har dannet en flydende måtte på mosen. Det er en enestående og sjælden naturtype, som ikke findes ret mange steder. Derfor skal vi passe på den, siger Ole Bondo Christensen og fortsætter:

- Hængesækken har ikke godt af færdsel, men hvis man træder ud på hængesækken, skal man gøre det forsigtigt. Man kan synke i, lyder det advarende fra Ole Bondo Christensen om den 3000 kvadratmeter store hængesæk.

Præstemosen er en del af Mølleåfredningen og plejes en gang om året af Furesø Kommune, som tynder ud i birk og andre planter for at give hængesækken ro til at vokse.

- Nu har vi en lysåben hængesæk på cirka 1000 kvadratmeter. Hængesækken vil med årene brede sig yderligere ud i tørvegraven, forklarer Ole Bondo Christensen.

Plantearterne i hængesækken er tilpasset området.

- En hængesæk er næringsfattig. De plantearter, som er her, er tilpasset et liv her. Der er blandt andet den kødædende plante Soldug, som med en klistrende dugdråbe får insekterne til at hænge fast, hvorefter plantens enzymer opløser vævet, fortæller Ole Bondo Christensen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede