22. oktober 2020
Henrik Norgreen er bestemt ikke tilfreds med kommunens arbejde. Hvorfor blev naboerne ikke orienteret, spørger han.  Foto: Mikkel Kjølby
Henrik Norgreen er bestemt ikke tilfreds med kommunens arbejde. Hvorfor blev naboerne ikke orienteret, spørger han. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer raser over udvidelse af trampestier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer raser over udvidelse af trampestier
Furesø - 20. september 2020 kl. 10:12
Af Mikkel Kjølby, Frederiksborg Amts Avis

Præstesøen er en af Furesø Kommunes naturperler. Her boltrer vadefugle sig i et fredet område.

Ejerne af den yderste række af huse i Dalsø Park har fornøjelsen af at vågne op til en storslået udsigt. Mandag morgen var der imidlertid noget helt galt med billedet.

Henrik Norgreen vågnede op til synet af at mandskab fra Furesø Kommune var i gang med at udvide trampestierne. Den ene er en lokal sti fra Dalsø Park til Søndersø. Den anden løber fra stien rundt om Søndersø langs hegnet til Præstesøen op til Søgaarden.

- Hele rækken af husejere ned til Præstesøen føler sig dybt krænket over, at vi ikke er blevet involveret, siger Henrik Norgreen.

Han kan have en pointe. Formanden for DN Furesø, Carsten Juel, skrev samme dag til Furesø Kommune.

- Der har siden 2009 eksisteret et samarbejdsforum. Gruppen afholder et årligt møde i efteråret., hvor årets gang, kommende planer, succeser og udfordringer tages op. Jeg mindes ikke, at DN har været indbudt. En orientering om kommende planer ville gavne kommunikationen, lød det i mailen til Furesø Kommunes driftsafdeling.

Carsten Juel erkender dog at der juridisk set ikke er noget at stille op.

- I den ny fredning står, at den gamle plejeplan er gældende til 2025. I fredningens formål står, at et af fredningens formål er at forbedre offentlighedens adgang. Så rent »juridisk« er der ikke meget at gøre. Jeg trøster mig med, at det fortsat kun vil være en grussti, der kommer altså ikke asfalt, fortæller Carsten Juel.

Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune forklarer om rydningen af stierne.

- Der er tale om en almindelig istandsættelse af to eksisterende grusstier, der i mange år har været til glæde for borgerne ved Søndersø. Mange borgere, også borgere fra grundejerforeningen ved søen, har i de senere år efterspurgt en istandsættelse af stierne, fordi de var blevet slidte og ikke så tilgængelige. Vi besigtigede området og gav dem ret. Stierne er ved at være blevet istandsat nu i en bredde på 140 cm, hvilket er smallere end de oprindelige 250 cm. De er ikke i strid med vedtagne planer eller deklarationer, lyder det fra Claus Torp, som pointerer, at forvaltningen ikke har for vane, at orientere naboerne i forhindelse med almindeligt vedligeholdelsearbejde.

- Forvaltningen orienterer ikke normalt de nærmeste naboer ved vedligeholdelsesopgaver, medmindre at vedligeholdelsesarbejdet er meget indgribende i trafikken i området. Jeg vil bede forvaltningen om at være opmærksom på, om der er behov for mere information ved tilsvarende opgaver fremover, forklarer Claus Torp.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?