25. januar 2021
De Tre Musketerer er en moderne musical, som i den kommende tid kan ses på Galaksen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

De Tre Musketerer er en moderne musical, som i den kommende tid kan ses på Galaksen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musketer-musical i firserstil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musketer-musical i firserstil
Furesø - 28. marts 2018 kl. 06:18
Af Niels Idskov

- Hold flowet og syng igennem. Og ingen snak med hinanden. Det gælder om at køre handlingen igennem. Det er meget at rette endnu, men det er også først på søndag, at det for alvor gælder.

Det er koreografen Johanne Dam, der udstikker de sidste dessiner inden musicalen De Tre Musketerer går i gang på scenen i Galaksen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Helt i gang er den ikke, for de optrædende øver i civilt. De har endnu ikke iført sig det opsigtsvækkende kostume, som de kan ses i ved premieren på søndag kl. 16. Der er tale om moderniseret udgave af Alexandre Dumas klassiker, som i den version allerede er opført med succes på Odense Teater og Østre Gasværk.

De Tre Musketerer opføres i et samarbejde mellem Furesø Ungdomsskole, Furesø Musikskole og Kulturhuset Galaksen, og der er tale om en årlig begivenhed på scenen midt i Værløse.

- De Tre Musketerer er i den her udgave en fuldstændig surrealistisk forestilling, der i den grad har kant og er ude på grænsen, siger Olga Evelyn Bech Andersen. Hun er 20 år og er med i forestillingen som danser samt i en mindre rolle som bøddel. Olga er fra København, og hun var også med sidste år - som tv-reporter i Midt om natten.

- Det her er noget helt andet, for vi har nogle vilde kostumer på med bare maver og læderjakker og stærkt sminkede ansigter, siger Olga og vender sig om mod en jævnaldrende medspiller. Det er Bjarke Atterdag Helgason fra Charlottenlund. Han spiller hovedrollen som D´Artagnan, bondesønnen, der lokkes til Paris, hvor det vilde liv foregår i en verden både af i går og i dag.

- Vi har jo de der ridder- og fægtekostumer på, men det får så også det der firserpræg med udsmykning a la rockbandet Kiss, siger Bjarke, der endnu mere end Olga har musical-rutine. Fra deltagelse i syv forestillinger på Eventyrteatret og tre af slagsen på Trommen i Hørsholm.

Der er 43 medvirkende i De Tre Musketerer, og oveni kommer folk til lys og lyd samt bandet fra Furesø Musikskole, så det er et bredt udsnit af unge fra nær og fjern, der er med fra premieren på søndag og til de næste forestillinger i Galaksen fra tirsdag 3. april til og med fredag 6. april, her alle dage fra kl. 19.

Læs resten af historien - herimellem en udskiftning på instruktørposten - i onsdagsavisen.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?