14. august 2018
Psyko-motorisk terapi er blot en af de behandlingsformer, der tilbydes på Mosedamgaard. Her mikses den fysiske behandling med sociale aspekter.
gallery icon

Se billedserie

Psyko-motorisk terapi er blot en af de behandlingsformer, der tilbydes på Mosedamgaard. Her mikses den fysiske behandling med sociale aspekter.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mosedamgaard er livskvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mosedamgaard er livskvalitet
Furesø - 23. januar 2018 kl. 11:05
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er lidt skørt, lidt tosset det her.

Trine Christiansen siger ordene med en særlig blanding af glæde og optimisme. For det skøre er nemlig også det rare. Alt det positive man oplever ved at arbejde med mennesker. Alt det dejlige ved at eje et så pragtfuldt sted som Mosedamgaard. Og ikke mindst glæden ved at dele stedet med kunderne.

Trine og Steffen mødte hinanden på en ferie på Mallorca. Snart efter skulle de finde et fælles hjem, der ikke blot kunne huse de seks sammenbragte børn, men også danne base for Trines virksomhed Solar Plexus. Valget faldt på Mosedamgaard - lige mellem Kirke Værløse og Laanshøj.

- Den tidligere ejer Thomas Hansen viste os rundt på grunden. Det var turen ned til mosen, der solgte den. Tænk sig, at frøerne hopper over støvlerne, rådyrene springer frem foran en, og Bundsåen risler forbi. Det kunne vi ikke stå for, fortæller Trine Christiansen, som er vokset op i Værløse og spillede fodbold i Kirke Værløse, men aldrig tidligere havde besøgt Mosedamgaard.

Siden 2012 har Trines virksomhed haft base på Mosedamgaard. Trine er uddannet psykomotorisk terapeut, zoneterapeut, akupunktør, massør og kranio sakral terapeut. Solar Plexus tilbyder også en række hold som yoga, mindfullness og rygtræning.

Alt dette smelter sammen i virksomheden, som basalt set handler om nydelse og livskvalitet. Men det gode spørgsmål var om kunderne virkelig ville komme til et sted så langt fra alfarvej.

- Det var et sats. Men det viste sig, at mange af kunderne ligefrem foretrak at komme her - fremfor det travle København. I dag kommer mange herud for en behandling, men så bliver de hængende en halv dag bagefter. De går en tur i skoven eller rider en tur, forklarer Trine Christiansen, som har nok at se til.

- Vi kunne bare godt tænke os at dele nogle af de ting, som er så fantastiske ved stedet. For os er det ikke en fantastisk investering. Det er et stykke pionerarbejde. Vi gør det fordi, vi kan lide det.

Mosedamgaard er nemlig meget mere end en behandlervirksomhed. Det hele handler om livskvalitet og nydelse. Derfor udstilles der kunst på stedet. Derfor importerer parret italiensk rødvin og deler flittigt ud af smagsprøverne. Derfor er der anlagt folde hele vejen rundt om gården, hvor de islandske heste fylder en del i landskabet.

- Det er alt sammen med til at skabe nærvær. Stedet skal være et frirum til bare at være og ikke behøve at gøre i en dagligdag, hvor der bliver mindre og mindre plads til pauser. Hvis man ikke får sine pauser, så kollapser hjernen, og kroppen bliver presset. Det oplever flere og flere i en tid, hvor vi bliver vores egne chefer og ikke tager os tid til pauser, forklarer Trine Christiansen.

Pausen kan passende finde sted på Mosedamgaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk