10. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møde afslørede stort behov for hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møde afslørede stort behov for hjælp
Furesø - 05. oktober 2018 kl. 11:49
Af Redaktionen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Handicaprådet i Furesø Kommune fik en række input med til det videre arbejde fra sidste uge fyraftensmøde med familier til unge handicappede.

- Overgangen, når et barn fylder 18 år, er stor, når man har et handicap. Man går fra en afdeling i kommunen til en anden, og her er brug for at skærpe og forbedre dialogen mellem den unge, forældrene og kommunens ansatte, lyder det fra Sine Holm, formand for Handicaprådet i Furesø.

Handicaprådet består af fire medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer (DH) og fire byrådspolitikere. Rådets rolle er at rådgive kommunalbestyrelsen og kommunen om handicapområdet og implementering af Furesø Handicappolitik samt at afgive høringssvar.

Medlemmerne af Handicaprådet var bordformænd til fyraftensmødet. Forældre til kommunens unge med handicap fortalte over nogle timer ærligt og åbent om deres hverdag og samarbejde med kommunen, mens kommunens ansatte og medlemmerne af Handicaprådet lyttede. Familierne berettede både om det, der fungerer godt i kontakten med Furesø Kommune, og det, de savner og som vil kunne skabe forbedringer i samarbejdet og dialogen omkring børn og unge med handicap.

Blandt de store ønsker var, at kommunen bliver bedre til at tage kontakt til familierne. Flere efterlyste en gennemgående kontaktperson i kommunen, som kan huske sagen. Kontaktpersonen skulle følge familien gennem de afdelinger, der er involveret når man har brug for hjælpemidler, assistance i hjemmet, viden om skoleforløb og fritidsmuligheder. Et andet ønske var, at kommunen planlægger overgangen, længe inden den unge fylder 18 år og bliver myndig.

Flere af forældrene gjorde opmærksom på, at hele familien er involveret i hverdagen omkring handicappet. Det fortsætter som regel efter, at barnet er fyldt 18 år. Familien kan derfor være udmattet i perioder. Derfor er det vigtigt, at kommunens ansatte er opmærksomme på at værne om den nærmeste familie og dens ressourcer.

Forældrenes ideer og synspunkter blev samlet sammen og vil blive brugt i kommunens og handicaprådets arbejde med forbedringer.

Handicaprådet i Furesø Kommune har planer om at gentage succesen med fyraftensmøder, hvor borgere og kommune mødes til dialog om relevante emner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk