23. juli 2021
Troels Brand var i ti år formand for Naturpark Mølleå. Foto: Allan Nørregaard
Troels Brand var i ti år formand for Naturpark Mølleå. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindeord: En stærk personlighed i Naturpark Mølleåens tilblivelse har givet op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindeord: En stærk personlighed i Naturpark Mølleåens tilblivelse har givet op
Furesø - 15. juni 2021 kl. 05:45
Af bestyrelsen Naturpark Mølleåen

Troels Brandt, den mangeårige formand for foreningen Naturpark Mølleåens Venner, er død. For ti år siden trådte Troels Brandt til som formand for foreningen, der dengang havde navnet Foreningen Naturparkens Venner (FNV). Det var som en midlertidig overgangsfigur for at fylde hullet efter afdøde Richard Pedersen.

Troels udfyldte absolut hullet og mere til. De 10 år Troels fik som formand har klart været den periode, hvor der er sket mest formidlingsmæssigt og teknisk i foreningen. Troels store energi og drivkraft når det gjaldt formidling om Naturparken og de mange emner, der kan fortælles om i Naturparkens 50 km2 store areal var enestående.

En fuldt dedikeret person. De mest markante resultater, der er opnået i de 10 år hvor Troels har været hovedansvarlig, nævnt i tidsmæssig orden, har været at få foreningens hjemmeside til at fungere med ruteangivelser, historiske hændelser, geologi, botanik og lokale historier, der bandt det hele sammen.

Derefter med afsæt i hjemmesiden, at udgive hele indholdet i et godt lommeformat til at have med på vandreturene. En succes med 3000 solgte bøger. Første udgave blev udgivet for at fejre foreningens første 50 år.

Naturpark Mølleåen blev en del af det landsdækkende program for at beskytte værdifulde områder. Det var Troels utrættelige politiske arbejde, der sikrede tilslutning fra borgmestrene i de 4 berørte kommuner til at lave en indstilling og efterfølgende få godkendt Naturpark Mølleåen.

For at fejre den nye status og 75 år siden de første fredninger i Naturpark, valgte Naturparkens Venner at udgive bogen Naturpark Mølleåen, geologi, natur og historie omkring Øvre Mølleå. Troels var naturligvis hovedredaktør og forfatter på det meget flotte værk.

Troels besad en utrolig historisk viden, som kan ses af hans mange historiske udgivelser. Dette kom naturligvis også til stor gavn for foreningens mange medlemmer på de vandreture i Naturparken, Troels var god til at formidle historien.

I forbindelse med Ring 5, leverede Troels overbevisende tal, der satte stort spørgsmål ved de officielle tal for en berettigelse at dette vejforløb.Fredningssager eller tvister af mange arter, blev behandlet meget seriøst af Troels og har ført til mange beslutninger til Naturparkens fordel. Troels vil være savnet som inspirator i bestyrelsen og vi sender mange tanker til hans hustru Ingrid.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022