10. december 2019
En tre meter dyb brønd er blot et af mange fund i jagten på den forsvundne middelalderby, Bodilstorp.
gallery icon

Se billedserie

En tre meter dyb brønd er blot et af mange fund i jagten på den forsvundne middelalderby, Bodilstorp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Middelalderbyen i Farum Lillevang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Middelalderbyen i Farum Lillevang
Furesø - 16. juli 2019 kl. 05:45
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Furesøs muldjord gemmer på mange historiske fund. Et af de vigtigste blev gjort i skoven Farum Lillevang.

Den lærde kulsvier, Karl K. Nielsen, grundlægger af Værløseegnens Historiske Forening, fandt i 1953 en ovn i skovbunden. Ovnen menes, at have været en del af et pottemagerværksted.

Ovnen stammer formentlig fra middelalderen og var sandsynligvis en del af den forsvundne midderalderby, Bodilstorp, som i andre sammenhænge også kaldes Bothelstorp eller Bodilstrup. Anlægget bestod af 6 ovne. I resterne af ovnene og på området omkring ovnene har man fundet eksempler på værkstedets produktion, der har bestået af rundbundede kar, kar på fødder, kander, fade, dunke, krukker og ikke mindst munkesten til bygninger.

- Ovnen var gravet ind i en lille vold og menes at stamme fra 1300. Man kan stadig finde stedet den dag i dag, men det kræver tålmodighed, fortæller cykelguide og historiefortæller John Mynderup.

Ovnen blev fundet på Farumsiden af Slangerupvej. Mange år senere fandt Niels Bødker Thomsen og Troels Brandt flere spor efter Bodilstorp, men det var på anden side af Slangerupvej. Her fandt de blandt andet en tre meter dyb brønd.

- Man ved ikke med sikkerhed, hvor stor Bodilstorp var. Byen bestod formentlig af nogle gårde med udhuse. Her har de boet godt med skov og tæt på vand, forklarer John Mynderup.

Mange af fundene kan i dag ses på Værløse Museum.

Farum Lillevang gemmer også på spor efter jernbanen til Slangerup. I dag er tracet formet som en grussti gennem skoven ved Farum Kaserne.

Høje med sjove navne
Godt midtvejs i skoven findes tre bronzealderhøje. Dem navndøbte Karl K. Nielsen. De fik navnene, Kaffehøjen, Kakaohøjen og Tehøjen.

- De tre høje blev brugt af københavnerne som et udflugtssted, derfor fik de disse særprægede navne, forklarer John Mynderup.

Fremmede træsorter
Helt ude ved Nymølle gemmer skoven også på en hemmelighed. Farum Lillevang har nemlig sit helt eget arboret. Det blev etableret i 1938 på en tidligere landbrugsmark, der havde form som en filet. Derfor fik den navnet Filet´en. De første træer blev plantet i 1938. Flere kom til i 1952. I alt 75 eksotiske træer.

Det var skovrider Just Holten, der fik den tanke, at han ville eksperimentere med fremmede træsorter.

- Han ville se hvilke træsorter, der bedst trivedes i en dansk skov. Derfor plantede han træsorter fra alle mulige steder i verden. De er hver især markeret med et lille skilt, fortæller John Mynderup.

grafik køb billede