15. juni 2021
Masterchef-finalist Jesper Lauritsen vender tilbage til Værløse Bio og Café med en fem-retters menu. Foto: Allan Nørregaard.
Masterchef-finalist Jesper Lauritsen vender tilbage til Værløse Bio og Café med en fem-retters menu. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Michelin-stjerner i Værløse Bio og Café

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michelin-stjerner i Værløse Bio og Café
Furesø - 10. juni 2021 kl. 11:54
Af Mikkel Kjølby

Mad og film har altid været en vinderkombination for Værløse Bio og Café.

Så da Værløse Bio fik en premiere på Zentropas film »Smagen af slut« hvor Nikolaj Coster-Waldau spiller en ambitiøs kok på jagt efter en Michelin-stjerne, satte det gang i tankerne hos biodirektør Tine Kirkeballe.

- Vores tidligere medarbejder Jesper Lauritsen var med i dette års Masterchef og blev endda en flot nummer tre. Så jeg har fået Jesper til at sammensætte en fem-retters gourmetmenu til premiereaftenen den 24. juni, siger Tine Kirkeballe.

Værløse Bio og Café sætter 50 billetter til salg med både mad og film. Derudover kan der være flere gæster til selve filmforevisningen.

- Vi kører to forestillinger forskudt i Sal 1 og Sal 2, så vi kan afvikle arrangementet på bedste vis, forklarer Tine Kirkeballe.

33-årige Jesper Lauritsen er en rigtig Værløse-dreng. Han arbejdede i Værløse Bio og Café for 15 år siden. I dag ejer han en blomsterbutik i Allerød.

Til lejligheden disker han op med jomfruhummer, rørt tatar, tournedos af kalvefilet, ostetallerken og lakrikds panna cotta med hindbærsorbet og pistacie.

Læs mere om arrangementet på: www.vaerloesebio.dk

mikkel

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?