19. oktober 2019
Mette Frederiksen er flyttet nogle kilometer fra Ballerup til Hareskovby.
Mette Frederiksen er flyttet nogle kilometer fra Ballerup til Hareskovby.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Frederiksen er flyttet til Hareskovby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Frederiksen er flyttet til Hareskovby
Furesø - 13. december 2018 kl. 11:15
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På valgnatten den 15. september 2011 var et rækkehus på Østerbro mandsopdækket af medierne. Da den nyvalgte statsminister Helle Thorning-Schmidt sent på natten åbnede hoveddøren for at køre til Christiansborg, blev hun mødt af blitzlys, jubelråb og lykønsninger fra naboerne.

Lignende scener kan meget vel komme til at udspille sig i Hareskovby i nær fremtid. Socialdemokratiets partiformand og statsministerkandidat, Mette Frederiksen, er nemlig flyttet ind i en gammel købmandsbutik i Hareskovby.

Det er et område, som den 41-årige politiker kender særdeles godt. I 2001 blev hun opstillet som folketingskandidat i Ballerupkredsen, som dengang også omfattede Værløse Kommune. Ved samme lejlighed valgte Mette Frederiksen at flytte fra barndomsbyen Aalborg til et rækkehus i Ballerup. Frem til valget i 2011 repræsenterede hun Værløses og dermed også Hareskovbys interesser på Christiansborg. En ændring af kredsene betød, at den nye Furesø Kommune istedet blev en del af Egedalkredsen fra og med folketingsvalget i 2011.

Rigmandsghettoen
»Rigmandsghettoen«.

Sådan beskrev et socialdemokratisk medlem af Furesø Byråd Hareskovby for et halvt års tid under et byrådsmøde. Huspriserne i den lille enklave klemt inde mellem Værløse, Ballerup, Herlev og Gladsaxe er da også til at føle på. Prisen for Mette Frederiksens nyerhvervede femværelses villalejlighed i Hareskovby opgøres til 4.995.000 kroner af Ekstra Bladet.

Men Hareskovby er andet og mere end en rigmandsghetto. Der er tale om et stærkt lokalsamfund med velfungerende foreninger, og ufattelig smuk natur. Hareskovby er et lille smørhul.

Og så var der endda rødt flertal i Hareskovby ved det seneste kommunalvalg.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede