16. september 2019
Værløse Bymidte så markant anderledes ud, da Jan Hatt-Olsen pakkede den ind i lyrik tilbage i 2004.
gallery icon

Se billedserie

Værløse Bymidte så markant anderledes ud, da Jan Hatt-Olsen pakkede den ind i lyrik tilbage i 2004.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyrikinstallation får nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyrikinstallation får nyt liv
Furesø - 11. september 2019 kl. 10:38
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I en svunden tid var der tid og plads til en eventyrlig event.

Gennem ti dage blev Værløse Bymidte forvandlet fra indkøbscenter til papir. 61 digte fordelt på 141 plakater/klistermærker pakkede Værløse Bymidte ind i lyrik.

Det medførte betydelig opmærksomhed. DR bragte en længere reportage og i det hele taget var det som om nøjsomheden, for en stund var afløst af drømme.

- Kommunaldirektør Michael Schrøder fortalte mig, at projektet ligesom havde løftet taget i kommunalbestyrelsen, fortæller Jan Hatt-Olsen.

Han havde netop afsluttet sit speciale med fokus på den engelske digter William Blake, da han i forbindelse med forfatterdemonstrationerne i 2002 stødte på kulturchef Bente Høgh.

- Jeg fortalte hende om mit idé om at pakke Bymidten ind i lyrik. Noget tid senere fik jeg en mail fra Michael Schrøder. Jeg blev ansat af kommunen og brugte halvandet år på at studere Bymidten, erindrer Jan Hatt-Olsen.

Fra den 3. til og med 12. september blev Bymidten pakket ind i lyrik.

- Det er meget sjældent, at et lokalsamfund satser så meget på at sammensmelte et byrum med et kunstværk. Det blev et værk, som der er skrevet en del om siden og har været med på udstillinger om bykunst, forklarer Jan Hatt-Olsen, som fortsat betragter værket som unikt.

- Det er stadigvæk det eneste værk i verden, hvor man formelt har brugt et byrum som en bog.

Der blev fremstillet en beskeden bog om værket - nærmest en tryksag.

Men nu er værket ved at blive genoptrykt i bogform.

Det sker i forbindelse med, at værket bliver præsenteret på Tate Britain i London den 20. september.

- Det er en udstilling om, hvordan Willam Blakes værker har påvirket folk. Jeg rejser derover for at præsentere værket og tager nogle eksemplarer af genoptrykket med derover, fortæller Jan Hatt-Olsen.

Bogen trykkes af Det Poetiske Bureaus Forlag.

Nye drømme
Jan Hatt-Olsen har udgivet fem digtsamlinger og lever kunstnerlivet.

- Man lever ikke specielt godt af det, men man kan leve af det, siger Jan Hatt-Olsen.

Han er så småt på vej med en ny lyrikinstallation. Også den med fokus på Værløse. Denne gang med skoven i fokus.

- Jeg bor 30 meter fra skoven og færdes utroligt meget i den. Jeg opfatter skoven et magisk spejl. Der opstår noget magisk, når man tager sine tanker med i skoven. Det bliver en dyb og intens oplevelse, forklarer Jan Hatt-Olsen, som har taget 5000 billeder på sine vandringer i skoven.

- Tanken er, at hænge spejle med en tynd film af billeder fra skoven op på Værløse Bymidte. Det er Værløse i skoven - Skoven i Værløse, siger Jan Hatt-Olsen.

Men der er lang vej til, at det projekt kan realiseres.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede