26. oktober 2021
Udvalgsformand Egil Hulgaard (K) glæder sig over udsigten til endnu mere REMA 1000 i Hareskovby.
gallery icon

Se billedserie

Udvalgsformand Egil Hulgaard (K) glæder sig over udsigten til endnu mere REMA 1000 i Hareskovby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalplan skal bane vejen for udvidelse af supermarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalplan skal bane vejen for udvidelse af supermarked
Furesø - 14. maj 2021 kl. 12:02
Af Mikkel Kjølby

Bølgerne gik højt, da Furesø Kommune i 2012 ønskede at give mulighed for etableringen af en REMA 1000 på Aagardens Rideskole i udkanten af Hareskovby. Udvalgsformand John I. Allentoft (K) tog dog kritikken med oprejst pande.

I forbindelse med åbningen af supermarkedet i ktober måned 2013 sagde han følgende til Frederiksborg Amts Avis:

- Rema 1000 bliver en stor gevinst for Hareskovby - ikke kun som butik men også som et løft til bydels- og ældrepolitikken. De kommende ældreboliger vil give yderligere liv, og jeg forudser, at også det lokale kulturliv vil få gavn af denne udvikling.

Partikollegaen Egil Hulgaard bor i Hareskovby og mærkede dengang modstanden.

- Vi har været uenige i bydelen, og opgaven har været at overbevise borgerne om, at de ville blive glade for Rema 1000. Området har manglet indkøbsmuligheder, siden John Posts butik forsvandt for 12-13 år siden. Siden har vi måtte handle i blandt andet Værløse, Bagsværd, Farum og Ballerup, og jeg mener, at den nye butik vil gøre det nemmere for både vore familier og vore ældre i Hareskovby, sagde Egil Hulgaard i 2013.

Årene er gået. Butikken er blevet særdeles populær. Nu er der ligefrem et behov for en udvidelse fra 800 til 1100 kvadratmeter. Det er planen, at butikken skal udvides ved den nordlige facade ud mod Gl. Hareskovvej.

Furesø Byråd er klar med et lokalplanforslag, som er i offentlig høring.

Byrådet har samtidig vedtaget forslag til kommuneplantillæg 11 til Kommuneplan 2017, der hæver den maksimale tilladte butiksstørrelse for enkeltstående butikker i hele kommunen fra 800 til 1100 kvadratmeter.

I dag er Egil Hulgaard (K), formand for Udvalget for byudvikling og bolig, og ser udvidelsen som et vigtigt skridt på vejen til at indfri byrådets mål om, at Furesø i 2030 er en kommune med flere lokale arbejdspladser og iværksættere samt med levende bymidter og et godt handelsliv:

- I byrådet vil vi styrke lokalmiljøet og handlen, der hvor vi bor. Dagligvarehandlen er vigtig for alle borgere og er en stor del af hverdagslivet i lokalsamfundene. Derudover er det også væsentligt for de erhvervsdrivende, at deres butikslokaler er tidssvarende, moderne og attraktive og modsvarer efterspørgslen fra kunderne. Derfor er det med stor glæde, at vi har besluttet at sende forslaget til både kommuneplantillægget og lokalplanen i høring, siger Egil Hulgaard.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?