6. december 2019
Meny-købmand Søren Engberg (tv.) bakker op om dette års Lions indsamling til julekurve, som deles ud til trængende familier i Furesø.
Meny-købmand Søren Engberg (tv.) bakker op om dette års Lions indsamling til julekurve, som deles ud til trængende familier i Furesø.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lions samler ind til julekurve til værdigt trængende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lions samler ind til julekurve til værdigt trængende
Furesø - 03. december 2019 kl. 11:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lions Furesø gentager succesen fra sidste år og vil igen i år indsamle julehjælp i form af julekurve. Dette år foregår indsamlingen i Meny i Værløse.

En steg, tilbehør, mandelgave eller julegodter - valget er dit, når du vælger at støtte Lions Furesø's indsamling til værdigt trængende borgere i Furesø. Fra mandag den 2. december kan du støtte en familie ved at tage et sort kort fra tavlen, der er sat op ved indgangen i Meny. På kortet er angivet, hvad du donerer, og hvor stort beløb fx "Mandelgave til 50 kr.". Kortet tager man med til kassen, hvor det bliver registreret sammen med dine andre varer.

- Lions Furesø er initiativtager til projektet, men uden samarbejdspartnere går det ikke. I Meny er det Søren Engberg, der bakker op med fremstilling af tavlen og håndtering/registrering af de indsamlede kort, fortæller Kim Mortensen fra Lions Furesø.

Den 11. december stopper indsamlingen, så Meny kan nå at pakke julekurvene.

- Præsterne er et meget vigtigt led i fordelingen af hjælpen og sørger for, at kurvene lander hos de modtagere, der har størst behov, forklarer Kim Mortensen.

grafik køb billede