20. september 2021
Lene Schou Danning nyder at kunne arbejde hjemme fra huset i Farum. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Lene Schou Danning nyder at kunne arbejde hjemme fra huset i Farum. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lene skiftede spor til coach og kropsterapeut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lene skiftede spor til coach og kropsterapeut

Farum-borger Lene Schou Danning gik ned med stress og vidste, at der skulle ske noget andet. 'Jeg brænder for at gøre en forskel for andre, så de kan slippe stress eller angst,' siger hun.

Furesø - 12. september 2021 kl. 06:42
Af Louise Mørch Vilster

47-årige Lene Schou Danning har arbejdet med børn det meste af sit arbejdsliv, og hun har blandt andet arbejdet på en specialskole for børn med autisme. Derudover har hun også været selvstændig med egen butik i Lyngby, hvor hun solgte børnesko.

Men efter at være ramt af stress har hun skiftet retning, og Lene Schou Danning er nu uddannet både coach, kropsterapeut og Reiki healer. Hendes store ønske er at hjælpe andre, der også er ramt af stress eller angst, og det er blevet til Aleo Kropsterapi, der så dagens lys i foråret.

"Jeg brænder for at gøre en forskel for andre mennesker, der har brug for støtte og hjælp til at give slip på stress, angst eller andre psykiske eller fysiske symptomer. Da jeg selv blev ramt af stress, havde jeg svært ved at mærke min egen krop, og jeg vidste, at jeg måtte gøre noget andet, end jeg plejede. Jeg vil gerne hjælpe folk på deres egen rejse, for det er vigtigt, at de går deres egen vej," mener hun.

Nervesystem skal i ro

Lene Schou Danning fortæller, at der ikke er noget hokus pokus over Reiki, men at healing understøtter kroppens egen healingsproces. Det foregår primært uden tale men i stedet ved rolig musik.

"Reiki kommer fra Japan, hvor det har eksisteret i omkring 100 år. Man ligger i fuldstændig ro og tager imod, og for stress ramte, folk med angst eller andre psykiske eller fysiske lidelser er det en effektiv behandlingsform der booster dit parasympatiske nervesystem, så du får ro i din krop. Når man er meget stresset eller overbelastet er dit sympatiske nervesysteme på overarbejde, derfor er Reiki healing så effektfuldt, da det beroliger og aktivere dit parasympatiske nervesystem Det er godt at starte med Reiki, så nervesystemet kommer i ro, for hvis man kører i et højt gear, skal man ikke stresse kroppen yderligere. Derefter kan man løse op for spændingerne i kroppen med kropsterapi og dybdegående massage," siger hun.

Ved kropsterapi er der i stedet samtale undervejs og fokus på åndedrættet.

"Det er ved kropsterapi at man kommer i kontakt med uforløste følelser og traumer, da disse sætter sig som spændinger eller diffuse smerter i kroppen. Det kan blandt andet være en spændt nakke, smerter i skulderen, problemer med hofte eller knæ. Alle er symptomer på ubalance i kroppen, som kropsterapi og Reiki healing kan afhjælpe," siger hun.

Det er hjemme i privaten i Farum, at Lene Schou Danning siden april har taget imod sine klienter. Her bor hun med sin mand og to døtre på 14 og 16 år, mens sønnen på 24 år er flyttet hjemmefra. Derudover har de også en hund, der dog bor i garagen, mens der er klienter.

Lene Schou Danning lægger ikke skjul på, at det har været svært at starte op under corona med de mange restriktioner.

"Det er krævet tålmodighed," siger hun og tilføjer:

"Men jeg elsker den frihed det giver mig, at arbejde hjemmefra og at være min egen planlægger," siger hun.

Hendes klienter tæller hovedsageligt kvinder. Derudover kommer der også en del teenagere og får behandlinger, og det er en aldersgruppe, som hun gerne vil arbejde mere med.

"Jeg vil meget gerne have flere teenagere, og jeg tilbyder også behandlinger til børn. Særligt børn og unge med ADHD eller autisme eller andre med særlige behov, kan have brug for at få beroliget deres nervesystem og her er Reiki healing virkelig effektivt," siger hun.

Lære at give slip

Som kropsterapeut har hun lært, at noget af det sværeste er at turde give slip. Derfor har hun valgt navnet Aleo på sin klinik, der betyder 'giv slip' på madagaskisk.

"Jeg var på en rejse til Madagaskar, hvor jeg mærkede min egen stress og angst. Men der gik det op for mig, at det handler om at turde give slip og tro på, at alt er som det skal være. Det kan være enormt grænseoverskridende men også meget befriende," siger hun og tilføjer:

"Det handler også om at give slip på gamle overbevisninger eller sorg, der ofte stammer fra, da man var ganske lille og oplevede et svigt eller en følelse af ikke at være god nok. Det mærker man først, når man for eksempel bliver trykket på maven og man kan så komme ud med den smerte og sorg. Alle følelser er velkomne, og hvad der sker i mit rum, bliver i mit rum. Det vigtigste for mig er, at jeg kan gøre en forskel for mine klienter," siger hun.

Synes du, at kommunen er der for dig?