23. september 2020
Zanne Jahn stopper som leder af Farum Kulturhus pr. 1. marts.  Foto: Allan Nørregaard
Zanne Jahn stopper som leder af Farum Kulturhus pr. 1. marts. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legende stopper som kulturhusleder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legende stopper som kulturhusleder
Furesø - 24. januar 2020 kl. 12:04
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Visse ting hænger uløseligt sammen. Sådan er det med Farum Kulturhus og Zanne Jahn.

For hun har været med siden kulturhusets fødsel for snart 28 år siden. Hun blev leder af Farum Kulturhus for 25 og et halvt år siden. Men nu er det snart slut. Zanne stopper som kulturhusleder pr. 1. marts.

- Jeg har hele tiden følt, at jeg havde mere at give, men desværre har jeg fået meget ondt i min skulder, og har ikke været i huset i et stykke tid. Det gør, at man kommer til at fundere over, at nu er det nu, siger Zanne Jahn.

Hun har indgået en ny kontrakt med Furesø Kommune om, at hun træder tilbage som leder på 1. marts, men fortsætter året ud i en mindre rolle 15 timer om ugen. Kulturchef i Furesø Kommune, Berit Elmark, konstitueres som leder af Farum Kulturhus, indtil der er fundet en løsning.

- Jeg har selv bedt om at komme ned i tid, og så har vi fundet den løsning, at jeg stopper pr. 1. marts som leder af kulturhuset. Derefter har jeg 15 timer ugentligt, hvor jeg selv har valgt, hvad jeg vil lave. Jeg har valgt at stå for scenografien og foyeren, så vi bevarer det udtryk, jeg har arbejdet på i mange år. Derudover vil jeg gøre noget for at Farum Skulpturpark kommer tilbage på landkortet, forklarer Zanne Jahn, som stopper med en ganske særlig opgave.

- Julescenografien til jul bliver min sidste opgave, siger Zanne, for julescenografien har en ganske særlig plads i hendes hjerte.

Zanne er efterhånden blevet 74 år, og ser frem til at få tid til alt muligt andet.

- Jeg glæder mig til at lægge ansvaret fra mig og arbejde mere med min egen kunst.

Den vildeste rejse
Farum Kulturhus opstod i kølvandet på lukningen af Paltholmskolen. De første år bestod huset af rå betonvægge og et bibliotek, men lige så stille har Zanne Jahn formet det efter sit hoved.

- Jeg har haft en tyrkertro på, at det her hus skulle udvikle sig til at blive det hus, som vi har i dag. Et borger, forenings og kulturhus med rigtig mange aktiviteter, siger Zanne med et smil.

- Det er mit livsværk.

Har debatten om sexisme taget overhånd?