25. oktober 2021
Kurt Bork Christensen sov stille ind i onsdags omgivet af sin familie. Han vil blive husket for en formidabel indsats for lokalsamfundet.
Kurt Bork Christensen sov stille ind i onsdags omgivet af sin familie. Han vil blive husket for en formidabel indsats for lokalsamfundet.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kurt havde skaberkraft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kurt havde skaberkraft
Furesø - 11. maj 2020 kl. 12:25
Af Mikkel Kjølby

Heldigvis fik jeg sagt det til ham.

Det var i forbindelse med Kurt Bork Christensens afskedsreception på Furesø Rådhus. Folk stod i kø for at takke for hans 43 år lange indsats i Værløse Kommunalbestyrelse og Furesø Byråd.

Til sidst gik jeg frem til Kurt, som sad i sin kørestol med fru Anita ved sin side.

- Jeg ved godt, at alle de andre har takket og rost dig, men de kender jo kun en brøkdel af det. Jeg ved, hvad du betyder. Jeg ved, hvad du har gjort for menneskerne i lokalområdet. Jeg ved det meste og så nok alligevel kun en brøkdel. Tænk, at have udrettet så meget. Tænk, at have hjulpet så mange. Tænk, at have fået sat så meget i gang. Du kan være stolt af dig selv. Tak, Kurt.

Han kiggede op på mig og nikkede. Blikket antydede, at han gerne ville have gjort meget mere, men kroppen sagde stop.

Kort efter brød han atter ud i sang. »To lys på et bord« fyldte kantinen på Furesø Rådhus.

Kurt Bork Christensen var politiker i en anden tid, hvor borgerne var tættere på byrådsmedlemmerne. Især når man som Kurt var evigt tilstedeværende på fodboldstadion, til penisonistfester, ja alle vegne. På den måde skabte han et netværk og en vidensbase, som gav ham unikke egenskaber.

Han kunne noget, som ganske få politikere kan. Kurt kunne få ting til at ske. Han havde skaberkraft.

I lang tid var det sådan, at hvis et projekt skulle realiseres, så var det kun Kurt, som kunne få det til at ske. Det var hans stædighed, hans evne til at være irriterende på den rigtige måde, hans evne til at få mennesker til at snakke sammen og ikke mindst hans kærlige væsen, som fik nærmest umulige tanker til at blive til virkelighed.

Når man mødte Kurt Bork Christensen, fik man hele mennesket at mærke. Det fik mange til at vende sig imod ham. Det kostede ham formentlig borgmesterposten i Værløse Kommune. Det var ellers forventet, at han skulle afløse Ernst Ellgaard i 1997, men vælgerne og politikerne sagde nej. Ved valget fire år senere valgte Venstre den yngre model, Jesper Bach, som borgmesterkandidat. Op til sammenlægningsvalget i 2005 brød Kurt endda ud af Venstre. Han kom ind på Furesø-listens enlige mandat. Mens de andre fordelte magten på valgnatten, sad Kurt mutters alene i et kontor på rådhuset. Vi fik en snak. Han var ved godt mod. Og med god grund. Respekten for manden var så stor, at Venstre gav Lars Carpens to formandsposter udelukkende for, at han kunne give den ene til Kurt, når han kom tilbage til partiet, hvilket skete et par år senere.

I nogle år fik Kurt atter mulighed for at hjælpe. For det var egentlig hans inderste motivation. Han elskede at hjælpe. Om det så var grønlænderbørn i Aalborg, fodboldklubben i Værløse, en familie i problemer, en alkoholiker uden bolig, cykelryttere med ambitioner, en borgmester, som havde dummet sig, eller alle de andre. Udadtil var Kurt en bulderbasse med store armbevægelser. Inderst inde var Kurt et fantastisk menneske. Det gjorde ham til en ufattelig god kammerat og en uvurderlig arbejdskraft i lokalpolitik.

Æret være hans minde.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?