21. september 2021
Fodboldspillerne i Furesø kan se frem til bedre træningsforhold den kommende vinter. Arkivfoto: Kenn Thomsen.
gallery icon

Se billedserie

Fodboldspillerne i Furesø kan se frem til bedre træningsforhold den kommende vinter. Arkivfoto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstgræsbaner forventes klar til vintersæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kunstgræsbaner forventes klar til vintersæsonen
Furesø - 03. august 2021 kl. 10:28
Af Mikkel Kjølby

Fodboldspillerne i Furesø - ikke mindst i den sydlige del - kan se frem til et stort løft af faciliteterne i vintersæsonen. Hareskovs kunstgræsbane på Månedalstien blev indviet inden sommerferien og vil aflaste den gamle kunstgræsbane i Værløse, som de to klubber hidtil har delt.

Der er også aktivitet på kunstgræsbanen i Værløse. Den gamle belægning fra 2004 er skrællet af, således at området står klar til den anden entreprenøropgave - selve anlægget af en ny kunstgræsbane. Det arbejde skal udføres af Polytan og forventes afsluttet omkring efterårsferien.

- Vi forventer, at kunstgræsbanen i Værløse er spilleklar omkring efterårsferien plus-minus en uge eller to alt efter vejrforholdene i anlægsperioden, siger Peter Rosgaard, centerchef i Furesø Kommune.

Kunstgræsbanen i Værløse blev anlagt lige inden kommunesammenligning og var topklasse i 2004, men er i sagens natur slidt ned til de sidste millimeter af de kunstige græsstrå.

- Den nye bane opføres på samme vis som de øvrige baner i Furesø Kommune med 60 millimeter lange stå, sand i bunden og gummigranulat, fortæller Peter Rosgaard.

Renoveringen skal også rette op på de børnesygdomme, som banen blev født med.

- Den største ændring bliver, at vi rykker lysmasterne tættere på banen og får nyt LED-lys. Det skal mindske lysgenerne og give bedre belysning på banen, forklarer Peter Rosgaard.

Andre småting skal også på plads. Det drejer sig om placeringen af udskiftningsboksene samt drænet. Banen har i mange år haft det langsomste dræn af banerne i Furesø. Det skal entreprisen rette op på.

Anlægsprisen bliver på 5 mio. kr. Det er 1 mio. kr. dyrere end først planlagt, det skyldes resultatet af udbuddet.

Banen ved Farum Park finansieres primært af FC Nordsjælland, men foreningerne i Furesø Kommune får også en del af banetiden.

Vintersæsonen 2021/22 byder dermed på kraftigt forbedrede forhold for fodboldspillerne i kommunen.

- Vi lægger hvert år en plan for banefordelingen. Som udgangspunkt får man tid på den nærmeste bane, men det kan vi ikke garantere, siger Peter Rosgaard.

Synes du, at kommunen er der for dig?