27. januar 2021
Det kommende byggeri på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej i Farum får mulighed for både at rumme erhverv og boliger. Illustration: PLH arkitekter og Sophienberg Gruppen A/S.
Det kommende byggeri på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej i Farum får mulighed for både at rumme erhverv og boliger. Illustration: PLH arkitekter og Sophienberg Gruppen A/S.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kompromis skabte enighed om nyt byggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kompromis skabte enighed om nyt byggeri

Kommende udbud af byggeri på råd- hustorv får blanding af boliger og erhverv

Furesø - 04. december 2020 kl. 11:45
Af Jens Berg Thomsen

Der bliver åbnet for en blanding af boliger og erhverv i et kommende byggeri på hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej i Farum. Forud for byrådsmødet var der uenighed blandt partierne, da nogen ønskede alene boliger i den gamle og bevaringsværdige skolebygning ud mod Frederiksborgvej. Men et enigt byråd besluttede i stedet at dele byggefeltet op, så der også bliver mulighed for at byde på at indrette bygningen til liberalt erhverv, kontor, café eller restaurant.

"Det er fantastisk, at vi er nået hertil. Det har været undervejs længe. Det er oplagt med noget fortætning tæt på Farum Station, og nu kan vi spændt vente på de bud, der kommer ind," sagde vikarierende formand for udvalget for byudvikling og boliger Susanne Mortensen (K), da hun fremlagde sagen.

"Med denne lokalplan kommer der foks på sammenhæng i hele området mellem Kumbelhaven, bibliotek, kulturhus og bytorv," sagde Susanne Mortensen.

Havde udtrykt ærgelse

Venstre og Liberal Alliance havde forinden - blandt andet her i Furesø Avis - udtrykt ærgelse over, at den gamle rådhusbygning stod til alene at skulle være boliger.

"På et tidspunkt stod det klart, at vi ikke kunne støtte lokalplanen. Men med disse ændringer kan vi godt være med. Det var svært for os at se, at det kun skulle være boliger, og derfor har vi opfordret til, at der kommer noget mere publikumsorienteret på stedet, og derfor er vi tilfredse med, at der er flere, der nu kan byde ind på, hvad der skal være på stedet," sagde Lars Carpens (V).

90 boliger

Den nye lokalplan giver mulighed for at bygge 90 nye boliger på hjørnet af Frederiksborgvej og Stanvsholtvej, hvor den tidligere institution "Solsikken" lå. Der er i dag også parkeringsplads til både cykler og biler. De 90 boliger bliver ifølge Furesø Kommune til blandede målgrupper. I stueetagen er der både mulighed for at etablere boliger, men også liberalt erhverv, kontor, café eller lignende.

Ifølge Lars Carstensen, Det Konservative Folkeparti, er der nu også enighed om at arbejde videre med at finde erstatning for de parkeringspladser, der nu forsvinder.

"Byggeriet går jo igang i en fart, så det skal vi finde en løsning på," sagde han.

"Da den nye bebyggelse etableres som en randbebyggelse med skråtage og en markant portindgang ved hjørnet af Frederiksborgvej og Stavnsholtvej, vil byggeriet blive en ny og central indgang til området omkring Farum Kulturhus. Parkering skal væsentligst ske i en ny parkeringskælder under den nye boligbebyggelse. Dette giver plads til, at besøgende til Farum Kulturhus kan parkere på en ny parkeringsplads på terræn, som der bliver plads til ved at fjerne musikhuset, som har fungeret som danseskole," skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse omkring den nye lokalplan. Ejendomsselskabet Sophienberg har forkøbsret på det nye byggeri.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?