10. august 2020
Furesø Kommune er gået massivt ind på elbiler og ladestandere.
Furesø Kommune er gået massivt ind på elbiler og ladestandere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen har kun to benzinbiler tilbage - resten kører på el

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen har kun to benzinbiler tilbage - resten kører på el

Furesø Kommune ejer et af Danmarks største lade-sites til elbiler, men hvorfor blev det lige Furesø, der udstikker retningen, når det gælder elbiler? Det korte svar lyder: Benny Bach.

Furesø - 26. juli 2020 kl. 15:34
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Benny Bach er værkfører i kommunen og brænder for elbiler. Heldigvis er han omgivet af lydhøre politikere, der siden 2008 har givet ham lov til at føre sin mission ud i livet: At gøre serviceflåden fossilfri. Nu er der kun to privatbiler på benzin tilbage. E.ON har leveret ladestationerne: I alt 99 ladepunkter og tre hurtigladere. Den ene hurtiglader er endda gjort tilgængelig for offentligheden.

- Jeg startede for mange år siden med at sætte gps'er på hjemmeplejens biler, så vi kunne måle deres kørselsbehov. Dengang kørte elbilerne ikke så langt på en opladning, som de gør nu, så det var vigtigt, at rækkevidden var tilstrækkelig. Jeg fandt ud af, at medarbejderne kørte ca. 60-70 km på en dagsvagt, og det kunne elbilerne altså godt dække, hvis hjemmeplejerne huskede at lade op. De var selv overbeviste om, at de kørte meget længere, men det kunne jeg jo modbevise, begynder Benny Bach.

- Jeg gav medarbejderne et introkursus i, hvordan de skulle lade op. Men i starten gik jeg simpelt hen over i alle kaffepauser og mindede dem om, at de skulle sætte bilen til opladning. Det hjælper ikke med en masse skilte og en masse skriftligt materiale, hvis man vil have folk med på vognen, forklarer Benny Bach.

- En af medarbejderne var ret modvillig. Så jeg måtte bruge lidt list: Da hans fossilbil alligevel skulle på værksted, gav jeg ham en lånebil på el. Og beholdt hans gamle bil unødigt længe på værkstedet - tilvænning kræver jo tid, tilføjer Benny med et grin.

- Det endte med, at han ikke ville have sin gamle bil retur, så nu kører han også rundt i elbil og er en af de største fortalere for det.

- Nu er alle medarbejderne glade for deres elbiler - det tog ikke lang tid. De har et bedre arbejdsmiljø i bilen uden støj, fortsætter Benny Bach. Han tilføjer:

- Vi ejer flere biler nu, men på samme budget, fordi vi nærmest ingen værkstedsbesøg har. Vores driftomkostninger er meget lavere - elbilerne er ikke kun gode for miljøet. De hjælper også på økonomien og tjener sig selv ind på fem-seks år, afslutter værkføreren.

Nøglen er politisk velvilje

Omstillingen til elbiler i Furesø Kommune har krævet politisk velvilje og opbakning til at investere udviklingen. Men ikke nok med det. Ifølge Lene Munch-Petersen (S), byrådsmedlem og Furesø Kommunes udvalgsformand for natur, miljø og grøn omstilling, er klare mål centrale for succes:

- Vi har engagerede medarbejdere, der er glade, tilfredse og stolte over deres elbiler, men vi har også fokuseret på målinger. Det man måler, får man fokus på. Og har man et klart mål, er det nemmere at ændre adfærd,"

Udbredelse af ladestandere til elbiler er skrevet ind i budgetaftalen, og kommunen arbejder målrettet på at spare på CO2, vand, varme og kødforbrug. Furesø Kommune har reduceret sit CO2-udslip med 49 % fra 2009 til 2018 og fortsætter ad samme vej.

- Næste skridt er at få borgerne med over i elbil. Og dem kan vi jo kun påvirke indirekte. Derfor arbejder vi på at skabe gode vilkår for etageejendomme og rækkehuse, så det er nemt for dem at sætte ladestationer op, forklarer Lene Munch-Petersen. Hun uddyber:

- Lige nu skriver vi på en how-to guide, som giver overblik og gør regler og vilkår tilgængelige for både virksomheder og borgere. Der trækker vi selvfølgelig på kommunens egne erfaringer - især Benny Bachs. Vi får mange forespørgsler og oplever generelt, at kommunens borgere er meget interesserede i at spare ressourcer. Det vil vi for alt i verden gerne understøtte, Lene Munch-Petersen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?