19. juli 2018
Lokalplanen for Sydlejren åbner mulighed for 430 boliger. Steen Prytz Jensen er nervøs for, at kommunens manglende overblik kan udløse ekstra byggeri.
Lokalplanen for Sydlejren åbner mulighed for 430 boliger. Steen Prytz Jensen er nervøs for, at kommunens manglende overblik kan udløse ekstra byggeri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klage på vej over byggemasse i Sydlejren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klage på vej over byggemasse i Sydlejren
Furesø - 14. januar 2018 kl. 13:10
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvor stor byggemassen i boligområdet Sydlejren må være, ser ud til at blive omdrejningspunktet for en strid mellem Furesø Kommune og naturforkæmperen Steen Prytz Jensen.

Han kræver nemlig at den oprindelige intention om mængden af byggeri i Sydlejren bliver overholdt, og frygter derfor at en løs formulering i lokalplanen og manglede kommunalt overblik vil åbne mulighed for endnu mere byggeri. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Inden byrådsmødet i december måned fik han ved kommunaldirektør Christine Brockdorfs mellemkomst mulighed for at præsentere sine bekymringer for lokalplan 121-1 for en række lokalpolitikere.

Byrådet reagerede ved at godkende lokalplan 121-1 under forudsætning af, at kommuneplanen for 2013-17 overholdes.

Christine Brockdorf erkender i en mail til Frederiksborg Amts Avis, at byrådet ikke er blevet præsenteret for en beregning over bygningsmassen i Sydlejren.

- Vi har kun et overordnet estimat, der ikke er færdig gennemarbejdet, lyder det fra kommunaldirektøren.

Steen Prytz Jensen kalder det en for interessant udmelding, at kommunen ikke har en færdig beregning, der sikrer, at kravet i Kommuneplan 2013 overholdes.

- Jeg kan derfor godt forstå, at byrådet har været nødt til at betinge sig, som en forudsætning for vedtagelsen af lokalplan 121-1, at denne overholder kommuneplanens krav. Men det eneste rigtige ville jo være, at forvaltningen kunne præsentere politikerne for en beregning, der dokumenterede dette, lyder det undrende fra Steen Prytz Jensen.

Sammen med andre medlemmer af DN var han før jul til møde med kommunen om emnet.

- Her blev DN præsenteret for vedlagte udkast til beregning, som efter min mening er meget mangelfuld og med mange fejl. Jeg vil derfor opfordre DN til at klage over lokalplan 121-1, siger Steen Prytz Jensen.

Ifølge kommunaldirektør Christine Brockdorf giver Lokalplan 121 og Lokalplan 121-1 umiddelbart ret til nybyggeri af 421 boliger med et samlet areal på cirka 49.000 kvadratmeter.

Derudover vil yderligere ni boliger kunne indrettes i eksisterende bygninger. Lokalplanerne giver tillige mulighed for nybyggeri af fælleshuse på godt 1.000 kvadratmeter.

Lokalplanerne sikrer bevaring af en række bygninger, der ikke må nedrives uden byrådets særlige tilladelse. Uden for erhvervsområdet skal tre hangarer, skolen, stalden, tårnet, Bellemosegårds stuehus samt et F16-shelter bevares. Derudover kan et antal ikke bevaringsværdige bygninger genbruges, så længe den samlede bygningsmasse ikke overstiger 63.900 kvadratmeter. Aktuelt forventes Bellemosegårds driftsbygninger samt en servicebygning ved Hangar 3 genanvendt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk