19. august 2018
Ny Bringe Grundejerforening er den nærmeste nabo til Sydlejren, og bekymringen skyldes muligheden for en forbindelsesvej mellem Bringevej og Perimetervej samt en cykelsti med lys klos op ad Bringevej.
Ny Bringe Grundejerforening er den nærmeste nabo til Sydlejren, og bekymringen skyldes muligheden for en forbindelsesvej mellem Bringevej og Perimetervej samt en cykelsti med lys klos op ad Bringevej.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klage kan forsinke byggeplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klage kan forsinke byggeplaner
Furesø - 13. februar 2018 kl. 13:01
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokalplan 121-1 for Sydlejren er vedtaget. Entreprenørerne er langt fremme med planerne for fem byggefelter. Det hele er klappet og klart til at udbygge Sydlejren med næsten 500 boliger.

Men nu kan en klage fra Ny Bringe Grundejerforening i Jonstrup sparke planerne til hjørne. Det sker, hvis Planklagenævnet vurderer, at klagen bør have opsættende virkning.

Formanden for Ny Bringe Grundejerforening er identisk med det tidligere byrådsmedlem Heidi Storck.

- Der bliver disponeret over Grundejerforeningens område, uden at der har været dialog om det, forklarer Heidi Storck.

Klagen går især på muligheden for at der skal etableres en 21 meter bred vej, der skal forbinde Bringevej med Perimetervejen. Samt cykelsti og lys på skrænten ned langs bebyggelsen. Desuden er der problemer med afledning af regnvand udenfor lokalplansområdet. Det er også grundejerforeningens opfattelse, at lokalplanerne indebærer en miljørisiko.

Furesø Kommune har tradition for, at klager har opsættende virkning. For eksempel er etableringen af en kunstgræsbane i Hareskovby udsat, mens Natur & Miljøklagenævnet behandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening i Furesø.

Furesø Kommunes udvalg for Byudvikling & Bolig havde sagen på dagsordenen i sidste uge som et orienterende punkt.

- Ny Bringe Grundejerforening har den 30. januar 2018 klaget til planklagenævnet over lokalplanen for fire boligbebyggelser i Sydlejren på Flyvestationen, står der i teksten.

Ved henvendelse til Furesø Kommune lyder svaret.

- Klagen til Planklagenævnet har aktuelt ikke opsættende virkning. Klager har ikke anmodet Planklagenævnet om at give klagen opsættende virkning. Det er alene klagenævnet, der kan bestemme, at en klage skal have opsættende virkning, lyder det fra Niels Thygesen, By- & Kulturdirektør i Furesø Kommune.

Ny Bringe Grundejerforening har dog indsendt de relevante papirer for, at klagen får opsættende virkning.

- Vi ser gerne, at Planklagenævnet kommer frem til, at vores klage har opsættende virkning. Ikke mindst fordi Furesø Kommune allerede har frigivet midler til implementeringen af Lokalplan 121, siger Heidi Storck til Frederiksborg Amts Avis.

Niels Thygesen bekræfter, at processen med Sydlejren kan blive forsinket af klagen.

- Hvis klagenævnet træffer en delafgørelse, der giver klagen opsættende virkning, kan Lokalplan 121-1 ikke udnyttes/danne grundlag for lokalplanpligtige byggerier, lyder det fra Niels Thygesen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk