24. oktober 2021
37-årige Jakob Karter kom ind i byrådet som afløser  Kurt Bork Christensen.
37-årige Jakob Karter kom ind i byrådet som afløser Kurt Bork Christensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Karter: Man kan gøre en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karter: Man kan gøre en forskel
Furesø - 17. november 2017 kl. 10:35
Af Mikkel Kjølby

Jakob Karter kom ind i byrådet for et år siden. Nu har han fået endnu mere blod på tanden.

Jakob Karters første møde med kommunalpolitik var i hans tid som kontorelev i Værløse Kommune. Her var han med til socialudvalgets møder og stødte for første gang på den politiske legende Kurt Bork Christensen.

18 år senere ville skæbnens ironi, at Jakob Karter overtog Kurt Bork Christensens plads i samme udvalg, da han trådte ud af byrådet på grund af sygdom.

- Jeg har lært utroligt meget af Kurt, som har siddet i byrådet gennem 43 år. Det er nogle store sko at fylde ud, siger Jakob Karter med respekt i stemmen.

Han voksede op i Værløse og gik på Søndersøskolen, men også fritidslivet fyldte meget og gør det fortsat. Jakob Karter er kasserer for barndomsklubben Kirke Værløse IF. Oplevelserne med idrætten præger tankegangen.

- Foreningslivet gør en kæmpe forskel, som ikke kan erstattes. Ikke mindst for tosprogede. Her bliver der stillet krav til dem, og de oplever et fællesskab. Hvis vi ikke støtter foreningerne, risikerer vi, at de unge mennesker laver ballade istedet for. Samme tankegang skal vi bruge på beskæftigelsesområdet, siger Jakob Karter.

Den 37-årige Venstre-politiker har lært, at det nytter noget at blande sig. Ikke kun som formand for Kirke Værløse IF men også på børneområdet, hvor han er formand for sine to børns daginstitution i Farum. Jakobs indtog i kommunalpolitik har også været præget af spørgelyst.

- Jeg overtog Kurts udvalgsposter, men jeg tror, at de andre medlemmer er lidt trætte af mig, fordi jeg tit stemmer imod, siger Jakob Karter, som gerne vil slå en ting fast.

- Man kan virkelig gøre en forskel i kommunalpolitik.

mikkel

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?