18. december 2018
Dette billede afslører nyt om Kirke Værløses historie, idet en hidtil ukendt rejsestald dukker op i baggrunden.
gallery icon

Se billedserie

Dette billede afslører nyt om Kirke Værløses historie, idet en hidtil ukendt rejsestald dukker op i baggrunden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kalender går tilbage i historien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kalender går tilbage i historien
Opdateret 30. november 2018 kl. 21:15
Furesø - 30. november 2018 kl. 14:15
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For sjette gang sender Kirke Værløse & Omegns Husmoderforening en kalender på gaden. Det sker for at sikre midler til at afvikle foreningens mange foredrag.

- Indtægterne fra kalenderne sikrer, at vi kan fortsætte vores arbejde uden driftstilskud, forklarer formand Charlotte Søllner Hernø.

I år har formanden været på detektivarbejde i Furesø Kommunes billedarkiv med god hjælp af arkivets arkivar.

- Historiske billeder er spændende for vores nye medlemmer og for områdets mange tilflyttere. Jeg har lagt vægt på, at der er noget genkendeligt på billederne, siger Charlotte Søllner Hernø.

Undervejs dukkede der nyt om Kirke Værløse.

- Vi vidste, at der var en rejsestald ved den gamle kro, men på et af billederne kan man se, at der også var en rejsestald på den modsatte side af Bygaden, fortæller Charlotte Søllner Hernø.

Også Værløse-lejren, som i dag er blevet til boligområdet Laanshøj er med i kalenderen, som byder på to detaljerede luftfotos.

- Kalenderen giver et fornemt billede af en tid, hvor biler var sjældne og hesten var det almindelige transportmiddel, ligesom det er øjenåbnende oplevelse at fordybe sig i billederne, forklarer formanden.

Kalenderen for 2019 vil kunne købes fra den 6. december og man kan finde information om, hvordan den bestilles på www.husmoderforening.dk eller ved at ringe til Charlotte Søllner Hernø på telefon 21601836.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk