25. september 2021
Siden 1906 har toget bragt Farum tættere på København. Lene Bang tog selv turen, da hun arbejdede i København. I dag drømmer politikerne om en forlængelse til Hillerød.
gallery icon

Se billedserie

Siden 1906 har toget bragt Farum tættere på København. Lene Bang tog selv turen, da hun arbejdede i København. I dag drømmer politikerne om en forlængelse til Hillerød.
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jernbanen formede byerne i Furesø - i dag drømmer politikerne om flere togskinner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Jernbanen formede byerne i Furesø - i dag drømmer politikerne om flere togskinner
Furesø - 21. juli 2021 kl. 18:43
Af Tekst: Mikkel Kjølby Foto: Allan Nørregaard

FURESØ: Det er den pulserende livsnerve i lokalsamfundene i Furesø Kommune. Hver morgen myldrer pendlerne til S-togsstationerne for at nå frem til arbejdspladserne i København og tilbage igen om eftermiddagen. Toget er også vejen ind til kulturlivet og nattelivet i København.

Toget er en integreret del af livet i stationsbyerne Hareskovby, Værløse og ikke mindst i byen for enden af s-togslinje B, Farum. Sådan har det været siden private investorer åbnede Slangerupbanen den 20. april 1905.

Nordjyden Lene Bang (S) er blot en af mange, som er flyttet til området og flittigt har benyttet S-toget for at komme ind til arbejdet i Politikens Forlag midt i København. Statsminister Mette Frederiksen (S) er en anden. I dag tager hun godt nok turen i ministerbil, men i tiden som oppositionsleder kunne man møde hende i s-toget. Det gjorde journalist Anders Agger i sin dokumentarserie »Indefra«.

I toget møder man alle slags mennesker. De fleste er dybt optaget af deres smartphone eller bærbare computer, men ind i mellem falder man i snak.

- Da jeg begyndte at tage toget til midten af København, fandt jeg ud af, at man kunne bruge tiden i toget til at læse aviser eller snakke med interessante mennesker, hvilket jeg ikke kunne i bilen, siger Lene Bang.

Turen tager lige over en halv times tid, alt afhængig af antallet af stop. De fleste Furesø-borgerne kender så glimrende stationerne Buddinge, Stengården, Dyssegård, inden man når ind til byen med Ryparken som forpost. Ofte i hvad der føles som sneglefart. De lokale popstjerner Nik & Jay brugte også toget flittigt. Dengang hed det Linje H. Den oplevelse har de foreviget i sangen Linje H. En stille, akustisk sag med guitarens stille baggrundstøj som illustration af bumletogslyden.

- Toget har altid haft en kæmpe betydning for området. Det er en af grundene til, at så mange vil bo her. Toget gør det nemt at få dagligdagen til at hænge sammen for de travle børnefamilier, men også for de unge mennesker, som kun er en togtur fra studierne eller nattelivet i København, forklarer Lene Bang.

Fremtidens S-tog
Tiden står ikke stille. Byerne er vokset op omkring togbanen, men det giver også udfordringer. For eksempel da Movia sidste år stillede forslag om at lukke Skovbrynet Station. Det fik lokalpolitikerne i Furesø op på barrikaderne, for så ville borgerne i Hareskovby ikke kunne stille bilen på den store parkeringsplads ved stationen lige udenfor kommunegrænsen.

Parkeringsforholdene er efterhånden blevet en udfordring. Især i Farum, hvor byen er vokset. Der er kommet langt mere pres på parkeringspladserne ved Farum Station.

Lene Bang blev for fire år siden valgt til Furesø Byråd. En af hendes mærkesager var at forøge antallet af parkeringspladserne ved Farum Station. Det er lykkedes. Heldigvis stod DSB foran en renovering af stationen. I den forbindelse blev der plads til yderligere pladser. Kommunens vejafdeling har siden fundet plads til endnu flere. 60 pladser bliver derfor til 95.

- Vejene omkring Farum Station sander hver morgen fuldstændig til i parkerede biler. Derfor var det vigtigt med flere pladser, forklarer Lene Bang.

Samme problematik har gjort sig gældende i Hareskovby. I Værløse er stationsbygningen revet ned, men arbejdet med en park er endnu ikke afslutttet. I sidste ende bliver det formentlig Furesø Kommune, som kommer til at færdiggøre området, da kommunen ejer den tilhørende parkeringsplads.

Men der stopper udfordringerne ikke. I Furesø tænker man toget sammen med den støjende og trængselsramte motorvej.

En gammel drøm om at forbinde Farum med Hilerød med togskinner er kommet et skridt nærmere. I Folketingets trafikforlig er der sat 10 mio. kr. af til en forundersøgelse af muligheden.

Den oprindelige tanke var at lade sporet fortsætte langs motorvejen fra Fiskebækbroen og dreje ind til Høvelte Trinbræt på den eksisterende S-togslinje til Hillerød. Følsom natur i Stavnsholtkilen gør det imidlertid umuligt. Derfor går nutidens planer på et spor langs Hillerødmotorvejen - som snart skal forlænges - hele vejen op til det kommmende supersygehus i udkanten af Hillerød. Her kan S-toget støde på lokalbanens spor ind til Hillerød Station.

Furesø Kommune har kæmpet ihærdigt for denne plan og fået udarbejdet en rapport af analysefirmaet Atkins. Det lykkedes også at få forundersøgelsen med i infrastrukturforliget.

Planen skal forbinde de store arbejdspladser i Hillerød med det storkøbenhavnske fabriksområde i Bagsværd, Ballerup, men også sikre borgerne i Halsnæs Kommune en hurtig forbindelse til København.

- Vi drømmer om, at en masse mennesker får glæde af en direkte forbindelse fra Farum til Hillerød. Vi drømmer om at mindske trængslen på Hillerød-motorvejen. Og vi drømmer om mindre CO2-udledning og trafikstøj, forklarer Lene Bang.

Hvis planen bliver til virkelighed, vil det ændre Farums udseende markant. I dag kører S-toget fra Fiskebækbroen ind til Farum Station, som i 1905 blev placeret i udkanten af byen. I dag er det midt inde i byen, men dog ikke centralt i forhold til den store koncentration af pendlere i Farum Midtpunkt, hvor der bor 4000 mennesker. En ændring af banen vil indebære en ny station mellem motorvejen og Farum Midtpunkt.

- Det vil være en kæmpe fordel for alle de mennesker, som kommer til at bo tæt på en eventuel ny station, siger Lene Bang.

Stemmer du til kommunalvalget i år?