29. marts 2020
Ivans 45 kilometer lange løbetur har til formål at samle penge ind til vild skov.
Ivans 45 kilometer lange løbetur har til formål at samle penge ind til vild skov.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ivan løber 45 kilometer for at hjælpe den vilde skov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ivan løber 45 kilometer for at hjælpe den vilde skov
Furesø - 27. februar 2020 kl. 09:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HARESKOVBY: Når familien går en tur i skoven på lørdag, kan man støde ind i Ivan Jensen. Han har sat sig for at løbe 45 kilometer i skovene omkring Hareskov og Værløse for at samle ind til et godt formål.

Ivan har valgt at støtte Den Danske Naturfond.

- Ideen kom, fordi jeg træner meget, og det er megen tid at bruge på sig selv, så jeg kom til at tænke på, hvordan kunne jeg gøre noget godt, når nu jeg brugte tiden i skoven. Jeg har altid elsket naturen og har brugt den på forskellige måder, og særligt skoven er jeg glad for. Naturen er presset og skal have fred for os mennesker, så at bevare skov lød perfekt, parret med min kærlighed til lige det landskab, lyder det fra Ivan Jensen.

Turen starter lørdag klokken 6 ved bålhytten på parkeringspladsen i Hareskoven og går til Furesøbad, inden han vender om og løber tilbage mod bålhytten, hvor turen forventes at slutte ved 13-tiden. Ivan får selskab af en kammerat, og vil blive mødt af en håndfuld andre ved afslutning af turen, hvor der vil tændt op til bål og en finisherøl.

Ivan har lavet en indsamling på nettet. Foreløbigt er der samlet 3500 kroner ind. Målet er 10.000 kroner. Pengene går til at bevare skov i Danmark gennem Den Danske Naturfond.

Naturfonden frikøber jord i Danmark for at genoprette den vilde natur eller bevare den, der er, for altid.

- Vi giver i gennemsnit 12 kroner per kvadratmeter, når vi køber jord. Derfor har Ivan indtil videre frikøbt 291 kvadratmeter skov et sted i Danmark for altid, fortæller Uffe Rasmussen, kommunikationsmedarbejder i Den Danske Naturfond.

Læs mere om, hvad pengene går til her https://ddnf.dk/stoet/