7. december 2019
En sommeropstregning af Frederiksborgvej til parkeringspladser. Bedre udnyttelse af skovstien ved lyskrydset samt en parkeringstæller er blandt de tiltag, som Egil Hulgaard (K) vil sætte i værks for at komme parkeringsproblemerne ved Furesøbad til livs.  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

En sommeropstregning af Frederiksborgvej til parkeringspladser. Bedre udnyttelse af skovstien ved lyskrydset samt en parkeringstæller er blandt de tiltag, som Egil Hulgaard (K) vil sætte i værks for at komme parkeringsproblemerne ved Furesøbad til livs. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hulgaard vil sommersikre parkeringen ved Furesøbad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hulgaard vil sommersikre parkeringen ved Furesøbad
Furesø - 07. august 2019 kl. 10:05
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Igen denne sommer har der været problemer med ulovlige parkeringer på den smalle tilkørselsvej fra Frederiksborgvej ned til det populære badested, Furesøbad. Da en ambulance havde vanskeligt ved at komme frem, klagede inspektør Michael Bay Olsen sin nød. Det fik såvel politiet som Furesø Kommune på banen. Politiet uddelte bøder. Og udvalgsformand Lene Munch-Petersen satte forvaltningen i gang. I dag står der flere skilte, som tydeligt markerer, hvor man må parkere.

arrow Læs også: Skilte skal forhindre p-kaos

Også den konservative udvalgsformand Egil Hulgaard har kigget nærmere på problemerne og ikke mindst de fysiske omgivelser ved Furesøbad, som ejes af Naturstyrelsen, der ikke vil udvide med flere parkeringspladser. Til gengæld er Frederiksborgvej en kommunal vej.

- På de store badedage er der basalt set behov for flere parkeringsproblemer. Det skal gerne løses på en smart måde, siger Egil Hulgaard.

Han har fået kig på den brede Frederiksborgvej. Netop ved Furesøbad udvides den fra tosporet til firsporet vej.

- For mig giver det mening at kigge nærmere på muligheden for at benytte det ene spor til sommerparkering. Vi skal se på om, der kan laves en sommeropstregning, som vil give mulighed for at parkere på Frederiksborgvej. Om det er muligt, kan en trafikanalyse give svar på. Sådan en analyse skal vi sætte gang i, fortæller Egil Hulgaard.

Ved lyskrydset Frederiksborgvej/Ballerupvej er der en skovsti ned til Furesøbad. Den er ikke kendt af offentligheden. Også her ser Egil Hulgaard muligheder.

- Besøgende til Furesøbad kan dirigeres gennem den eksisterende skovvej direkte ned til Furesøbad. Faktisk er den vej ned til badebroen kortere, end hvis man holder i toppen af den nuværende stikvej og hæmmer trafikken, men vejen er usynlig og uskiltet. Det bør være skiltet på en måde så besøgende til Furesøbad klart kan se, at det er en mulighed at parkere også på parkeringspladsen ved Fiskebæk, forklarer Egil Hulgaard.

Han ønsker også at kommunen investerer i en parkeringstæller, som ved nedkørslen til Furesøbad kan informere bilisterne om, hvor mange ledige parkeringspladser, der er ved selve Furesøbad.

- Et af problemerne er, at alle kører ned til Furesøbad. Det udløser en masse ekstra trafik frem og tilbage på parkeringspladsen og på Redningsvejen. Det kan løses med en parkeringstæller, vurderer Egil Hulgaard (K).

arrow Furesøbad: Parkerede biler blokerer redningsvej
02. juli 2019 kl. 08:01 Opdateret: kl. 10:58
arrow Åh nej: Bilister blokerer for ambulance ved Furesøbad
26. juni 2019 kl. 16:40 Opdateret: kl. 22:01
grafik køb billede