3. juni 2020
Nyd naturen, men husk at holde afstand. Foto: Naturstyrelsen
gallery icon

Se billedserie

Nyd naturen, men husk at holde afstand. Foto: Naturstyrelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold afstand i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold afstand i naturen
Opdateret 02. april 2020 kl. 14:00
Furesø - 02. april 2020 kl. 12:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Naturstyrelsen oplever i disse dage, at der er rigtig mange, som gør brug af naturen til at komme ud og få frisk luft, nyde vejret og at foråret så småt er ved at indfinde sig.

Skovene og andre naturarealer er selvfølgelig en oplagt mulighed at bruge, når vi nu under coronakrisen skal passe ekstra meget på, at vi ikke kommer for tæt på hinanden, men samtidig alligevel har et stort behov for at komme lidt ud og se noget nyt.

Skovfoged Peter Søland fra Naturstyrelsen synes, at det er dejligt at se, at så mange nu kommer ud i naturen også selv om det måske er lidt blæsende og køligt vejr; men for at sikre, at der ikke klumpes sammen med mennesker ved de store indgange, opfordrer Peter Søland kraftigt til, at man nu under coronakrisen går nye veje og benytter de mange mindre indgange til skovene.

- Hvis man tager i Dyrehaven her nord for København, er det oplagte valg for mange, at bruge indgangen ved Klampenborg Station. Men det gør de fleste, og man kommer nemt til at klumpe sig sammen både ved indgangen og også på turen i dyrehaven. Der er heldigvis masser af andre indgange hele vejen rundt, og hvis man vil se noget mere uberørt natur, er det helt oplagt, at man prøver nye indgange og nye veje, opfordrer Peter Søland.

- Når jeg selv vil på en fin tur benytter jeg ofte den lidt længere tur gennem Jægersborg Hegn, hvor jeg krydser Mølleåen og derfra kommer direkte frem til de store sletter, hvor der som regel står masser af hjorte, er meget få andre mennesker, og mulighed for at finde et fint sted at spise min madpakke helt for mig selv, uddyber Peter Søland.

Også i alle de andre skove her omkring København er der mange flere mennesker, end det normalt opleves på denne årstid.

Forstfuldmægtig Jesper Tranberg fra Naturstyrelsen kan fortælle, at der i alle skovene er masser af folk på stierne og det ses da også ved, at de store P-pladser er fyldt med biler.

Jesper Tranberg, der blandt andet har Hareskovene som sit ansvarsområde, opfordrer alle til at opsøge de mindre P-pladser og se de mere ukendte dele af skovene.

- Jeg har et lille motto, der siger; at hvis man vil opleve noget nyt, skal man prøve noget nyt. Jeg tager ofte ud i naturen, og sjældent det samme sted. Ofte drejer jeg væk fra stierne, og der kan jeg finde helt nye steder, som kun de færreste har set. Selv om der skulle komme 1.500 mennesker i Hareskoven på én gang, har hver eneste alligevel et areal, der er større end en fodboldbane helt for sig selv, hvis bare vi fordeler os, fortæller Jesper Tranberg fra Naturstyrelsen.

- Tæt på de små P-pladser er der ofte fred, der er masser af dyr på, og her danner anemonetæppet et fantastisk væg-til-væg tæppe, slutter Jesper Tranberg

Naturstyrelsen har følgende råd til alle, der gerne vil ud i naturen:

o Lad være med at bruge de samme indgange som alle andre og som du plejer at bruge.

o Find nye indgange på et kort
o Gå på opdagelse.

o Lad være med at gå hen, hvor der er andre.

o Gå din egen nye tur

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?