10. april 2020
Solvangskolen er gabende tom for tiden.
Solvangskolen er gabende tom for tiden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjemmeskolen er superdigital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjemmeskolen er superdigital
Furesø - 26. marts 2020 kl. 17:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eleverne i landets skoler må foreløbig vente helt til tirsdag den 14. april med at komme fysisk i dagtilbud og skole igen. I Furesø blomstrer opfindsomheden blandt lærerne for at sikre fællesskab, fjernundervisning og opbakning til forældrene. Det hele foregår digitalt.

Det er en stor opgave at støtte sine børn i dagens undervisning samtidig med, at man skal arbejde hjemmefra. For selvom alle elever er sendt hjem, er det regeringens mål, at eleverne skal have så meget undervisning som muligt i den periode, hvor de ikke skal mødes fysisk.

- Det er en særlig situation vi er i, og det er vigtigt at være bevidst om, at nødundervisningen ikke kan stå mål med, hvad der almindeligvis sker i Folkeskolen. Mange er allerede godt i gang med den noget uvante skolesituation hjemme ved spisebordet, i haven og på børneværelserne, og vores skoler arbejder på højtryk for at levere meningsfuld nødundervisning til børnene , siger Per Christensen, skolechef i Furesø Kommune.

Det bekræfter Andreas Hundebøll, skoleleder på Solvangskolen:

- Der er ingen tvivl om, at lærerne gør sig umage, men de er jo også ramt på deres egen hjemmebane, så det sætter også nogle naturlige begrænsninger. Vi kan dog konkludere, at vi vist alle sammen er på efteruddannelseskursus i denne tid og vil kunne skrive børnehavepædagog, skolelærer, udøvere af social kontrol i det offentlige rum, håndspritsuddeler, Netflix-. og filmekspert, gør-det-selv-projektudlært og stor indkøbsmadhuskelistekoordinator på cv'et, når vi vender tilbage.

Tre gode råd
Det stiller krav til opfindsomheden, når al undervisning pludselig skal flyttes til et virtuelt klasseværelse. Den opfindsomhed har vist sig i rigt mål blandt kommunens lærere, der også kommer med tre gode råd til forældrene:

1) Struktur er vigtig
Sørg for at skabe en struktur i jeres nye hverdag derhjemme og lav gerne et skema, som I kan hænge op og følge i løbet af dagene. Børnene har brug for at vide, hvornår de laver skolearbejde, hvornår de skal holde "frikvarter", og hvornår de har "fri".

2) Hjælp børnene med at skabe en god ramme for skolearbejdet:

o Indret et sted, hvor barnet kan arbejde koncentreret

o Hjælp barnet med at komme på de digitale platforme, som lærerne har henvist til

o Prioriter hver dag sammen med barnet, hvad barnet skal arbejde med denne dag

o Når skolearbejdet er slut: Tal med barnet om, hvad barnet lært?

3) Husk "frikvarterne"
Det er vigtigt at holde pauser fra skolearbejdet og især, hvis børnene har skolearbejde, hvor opgaverne minder meget om hinanden. Hjernen skal have ro og kroppen skal i bevægelse. Elevernes alder har en betydning for, hvor længe ad gangen de kan fordybe sig i opgaverne, men læg frikvarterne, så børnene får nogle pauser.

- Det gælder i bund og grund om at etablere et roligt hjemmelæringsmiljø. Lærerne gør hvad de kan for at hjælpe børn, der gerne vil have mange opgaver, og børn der har svært ved den nye situation. Og så skal vi som familie også huske, at der er rigtig meget god læring i hverdagens rutiner, og at læringen opstår, når man sætter ord på den, fx når man følger en opskrift, spiller et spil eller ser en film sammen, slutter Per Christensen.