29. september 2021
Ejendomsmægler Thomas Lausen, Home, glæder sig over, at det endelig lykkedes at få et projekt igennem, som redder den historiske bygning, Fægtesalen. Foto: Mikkel Kjølby
gallery icon

Se billedserie

Ejendomsmægler Thomas Lausen, Home, glæder sig over, at det endelig lykkedes at få et projekt igennem, som redder den historiske bygning, Fægtesalen. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk bygning reddet - Nu skal den forvandles til fem luksusboliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk bygning reddet - Nu skal den forvandles til fem luksusboliger
Furesø - 14. september 2021 kl. 11:57
Af Mikkel Kjølby

Tilbage i 1909 blev der vedtaget en ny Hærlov. Det bev starten på Værløse-lejren. I starten var Værløse-lejren blot en teltlejr, som skulle huse to bataljoner infanteri. I den forbindelse blev der bygget enkelte permanente bygninger heriblandt en smuk kvadratisk bygning som har haft mange navne gennem årene. Ridehallen, Gymnastikhallen og Fægtesalen. I bund og grund var der her soldaterne dyrkede gymnastik. Først i 1934-40 blev lejren udbygget til en flyvestation, som siden blev udbygget af den tyske værnemagt under 2. verdenskrig.

I 2004 blev Flyvestation Værløse taget ud af drift. Kuben købte den nordlige del med henblik på at bygge boliger. I første omgang var det tanken at benytte Fægtesalen som fælleshus. Men det gik ikke efter planen. Kuben fik økonomiske vanskeligheder. RealDania tog over og opførte en stor del af områdets boliger. For nogle år siden blev resten af området solgt til Calum, som dog ikke havde mod på at kaste sig ud i en så kompleks renovering, som denne. I stedet trådte advokat og developer Frank Hansen til.

Efter en længere proces med høringer og kommunale godkendelser er renoveringen nu klar til at komme i gang. Høpfner Projects står for selve renoveringen baseret på skitser fra arkitektfirmaet Kjær & Richter. Ejendomsmæger Thomas Lausen, Home, står for salget af de fem boliger.

- Det har været en meget lang proces. Ikke mindst fordi der er mange bevaringsmæssige restriktioner på huset. Men også fordi en landinspektør fandt frem til. at huset er større, end man havde fået oplyst. Derfor måtte planerne igennem endnu en nabohøring. Selvfølgelig har der været mange indsigelser, men også en konstruktiv dialog, idet langt de fleste gerne vil bevare det historiske islæt i området, forklarer Thomas Lausen.

Nu skal der så hamres og bankes i den 874 kvadratmeter store Fægtesal. Den lille tilbygning med omklædningsrum rives ned. De fem boliger forventes indflytningsklar den 1. oktober 2022.

- Vi er nået frem til et resultat, hvor man kan bygge fem velfungerende boliger og samtidig imødekomme bekymringerne for nogle af naboerne. I modsat fald skulle Fægtesalen rives ned indenfor en overskuelig

årrække. Overordnet set har der været en interesse at bevare Fægtesalen. Det bliver et vartegn for området. Det bliver lige så flot som Slottet. Hvis ikke smukkere, siger Thomas Lausen med henvisning til nabobygningen, som i daglig tale blot kaldes Slottet, men er den gamle administrationsbygning, hvorfra Oberst Svend Hjort styrede en af Sjællands største arbejdspladser.

De fem boliger får fem meter til loftet i alrummet, vinduer i dobbelthøjde og en vild udsigt til landdingsbanen og sletten.

- Jeg er sikker på, at køberne bliver lokale borgere, som vil bo i en bolig, hvis lige ikke findes, siger Thomas Lausen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?