22. august 2019
Den smukke brønd er flyttet ind i Annexgårdens have, hvor den til foråret indvies som et nyt vartegn for Hareskovby.
Den smukke brønd er flyttet ind i Annexgårdens have, hvor den til foråret indvies som et nyt vartegn for Hareskovby.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hareskovbrønd flytter ind i Annexgårdens have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hareskovbrønd flytter ind i Annexgårdens have
Opdateret 05. august 2019 kl. 13:46
Furesø - 05. august 2019 kl. 08:32
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under Anden Verdenskrig skabte billedhuggeren Hjalmar Persson en brønd i sin have på Fredensvej. Nu finder den sin plads i haven ved medborgerhuset Annexgården.

Tilbage i 1943 var der ikke meget at lave for en billedhugger med forretning ved Vestre Kirkegård i København. Hjalmar Persson gik derfor og puslede med sit håndværk i haven i sommerhuset på Fredensvej 7 i Hareskovby. Han skabte en smuk brønd med springvand dekoreret med en udskåring af en hare - ganske passende - når haven lå i Hareskovby.

- Under de hårde krigsvintre havde min far ikke meget arbejde med gravsten, så han besluttede at arbejde på et markant monument, som skulle afspejle hans og min mors glæde ved Hareskovby, fortæller Mogens Persson og fortsætter:

Det blev således til en brønd af sandsten med et indbygget springvand. Og selve springvandets figur skulle naturligvis være formet som en hare, hvor vandet kom ud af harens mund. Udhugningen af haren, samt det lille mandehoved, som rækker tunge og som fungerer som overløb, blev udført af min fars kompagnon S. Å. Mortensen. Han udfærdigede ligeledes foroven og forneden på brøndens overbygning det egeløv med agern, som skulle symbolisere skoven. Ideen til selve brønden hentede min far fra de brønde, som var etableret flere steder på Vestre Kirkegård. Herfra kunne kirkegårdens gæster tage vand til at vande blomsterne på kirkegårdens gravsteder.

Brønden var færdig i sommeren 1945. Sommerhuset blev siden et helårshus. Sønnen Mogens overtog huset efter sine forældre og boede der indtil fornylig. Huset blev solgt fornyligt, og den nye ejer vil rive det gamle hus og bygge et nyt. Derfor er der ikke plads til brønden længere.

Det fik Mogens Persson til at gå i aktion.

- Jeg spurgte Annexgårdens bestyrelse om den kunne stå i medborgerhusets have. Nu er det så blevet til, at den skal graves ned i haven, fortæller Mogens Persson.

Furesø Kommune hjalp til med at flytte den tunge brønd fra Fredensvej til Skandrups Allé. Den blev løftet ind i haven med kran.

- Jeg var spændt på om den kunne holde til flytningen, men det kunne den heldigvis, siger Mogens Persson.

Nu står den så og venter på selve nedgravningen.

- Brønden bliver lavet færdig til vinter, og der vil være indvielse af brønden til foråret, siger Mogens Persson.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede