21. november 2019
Skoleleder Claus Ibsen er stolt af personalets indsats for at skabe trivsel. Det ser han som fundamentet for Hareskov Skoles flotte faglige resultater.
Skoleleder Claus Ibsen er stolt af personalets indsats for at skabe trivsel. Det ser han som fundamentet for Hareskov Skoles flotte faglige resultater.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hareskov Skoles snit er helt i top

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hareskov Skoles snit er helt i top
Furesø - 16. marts 2019 kl. 10:19
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skoleleder Claus Ibsen er ikke til at skyde igennem disse dage.

For selvom karakter ikke er alt, så kan han ikke være andet end stolt over elevernes og lærernes indsats på det faglige område.

- I linkede og dugfriske opgørelse over karaktergennemsnit på landsplan ender Hareskov Skole endnu en gang helt i top som nummer fire, og det er jeg faktisk ret stolt af, lyder det fra Claus Ibsen.

Ud af landets godt 800 folkeskoler topper Endrupskolen i Fredensborg med et snit på 9,2. Hareskov Skoles gennemsnit er imponerende 8,9. Det er ikke en tilfældighed, mener skolelederen.

- Sagen er nemlig, at vi absolut ikke kommer sovende til sådanne resultater, siger Claus Ibsen og fortsætter:

- Lærere og pædagoger knokler hver eneste dag; dels for at støtte og udvikle de svageste og dels for at stimulere og anspore de dygtigste. Dette sker som en proces hele vejen gennem elevernes skoleforløb, startende med indsatser helt fra 0. klasse. Jeg er ligeledes sikker på, at vores høje grad af trivsel på såvel elev- som medarbejderniveau spiller en stor rolle og danner fundament for de faglige resultater.

Forældrenes engagement i skolearbejdet spiller også ind.

- Desuden - og ikke mindst - er vi beriget med en stærk og engageret forældregruppe, samt et konstruktivt og respektfuldt skolebestyrelsessamarbejde, lyder det fra Claus Ibsen.

Så kunne man få den tanke, at Hareskov Skoles flotte placering skyldes områdets demografi med mange akademikere, men sådan er det ikke helt.

- Når man tager de socio-økonomiske faktorer med, scorer vi altid bedre end forventeligt, så den flotte placering skyldes ikke udelukkende, at vi befinder os i et økonomisk velstående område, forklare Claus Ibsen.

grafik køb billede