6. december 2019
Arrangementet Flyvestation på hjul, hvor børn og voksne kan komme forbi og lege på alle slags hjul, er meget velbesøgt. Arrangementet er skabt af  DGI Nordsjælland, RulNord, Bastrup Sø Rundt og Furesø Kommune og startede oprindeligt som Store Cykeldag Nu skal projektet udvides.Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Arrangementet Flyvestation på hjul, hvor børn og voksne kan komme forbi og lege på alle slags hjul, er meget velbesøgt. Arrangementet er skabt af DGI Nordsjælland, RulNord, Bastrup Sø Rundt og Furesø Kommune og startede oprindeligt som Store Cykeldag Nu skal projektet udvides.Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gigantisk fondsansøgning i støbeformen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gigantisk fondsansøgning i støbeformen
Furesø - 05. december 2019 kl. 03:41
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bestræbelserne på at forvandle Flyvestation Værløse fra militærbase til attraktiv forstad får Furesø Kommune til at barsle med fondsansøgning i den større skala. Det er projektet Flyvestation på Hjul med en samlet pris på cirka 14,5 millioner kroner, som får Furesø Kommune til at søge Nordea-fonden om 6,8 millioner kroner i støtte. Ansøgningen skal dog igennem det politiske system, inden den sendes afsted.

Skatebane og skatepark

I første omgang anbefaler forvaltningen i Furesø Kommune at søge om medfinansiering til tre projekter. Det drejer sig en 200 meter oval speedskatebane på Kulturaksen mellem Hangar 2 og 3. En skatepark, delvist på Kulturaksen, delvist på det vestlige område mellem Hangar 2 og 3. Samt en opgradering af det såkaldte pilothotel/bygning 305 med café- og klubfaciliteter samt omklædning og opbevaring

De tre delprojekter har et budget på omkring 14,5 millioner kroner, hvor Nordea-fonden søges om 6.875.000 kroner, og foreninger forventes at finansiere 878.000 kroner. Furesø Kommunes egenfinansiering udgør i alt 6.795.625 kroner

Anden bølge består af en pumptrackbane på det østlige område mellem Hangar 2 og 3, samt ny asfaltbelægning på landingsbanen og rullearealet i en 10 meter bred asfaltstribe og ny belægning på Kulturaksen.

Nordens center for hjul

Politikerne skal på byrådsmødet senere på måneden behandle ansøgningen.

- Vores drøm er, at vi sammen med andre kan udvikle Flyvestationen til at være Furesø Kommunes, Region Hovedstadens, Danmarks, ja - Nordens center for oplevelser og træning på rulleskøjter, skateboards, rulleski og cykler. Flyvestationen skal være stedet både for eliten og for alle os andre, der bare synes, at det er sjovt at stå på rulleskøjter, rulleski, skateboards, cykle eller andet på hjul, lyder det fra borgmester Ole Bondo Christensen (S) i ansøgningen til Nordea-fonden.

grafik køb billede