13. maj 2021
Sipan Issa til højre med to af sine ansatte i salonen i Farum. Foto: Jens Berg Thomsen
Sipan Issa til højre med to af sine ansatte i salonen i Farum. Foto: Jens Berg Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbnet frisør: Vi håber, vi får travlt igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbnet frisør: Vi håber, vi får travlt igen

"Kapitalen er gået i bund," siger Sipan Issa, der ejer Helin Hair på Farum Bytorv. Butikken åbnede lige før første nedlukning i 2020. Nu håber indehaveren, at kunderne vender tilbage

Furesø - 23. april 2021 kl. 05:26
Af Jens Berg Thomsen

Salon Helin Hair har lige måttet slå dørene op igen efter den seneste nedlukning af Danmark. Indehaver Sipan Issa åbnede sin salon på Farum Bytorv tilbage i februar 2020 - få uger inden hele landet lukkede ned på grund af coronavirussen - og senere hen kom anden nedlukning, der kom før jul.

"Kapitalen er gået nedad under den her nedlukning. Det siger sig selv," siger indehaveren.

"Egentlig skulle vi have udviklet vores i alt fire saloner, men i stedet har vi skulle koncentrere os om at overleve," siger Sipan Issa, der ud over salonen i Farum også driver en i Værløse og derudover har to i henholdsvis Kokkeldal og i Allerød.

"Regeringen har ikke passet nok på de liberale erhverv som vores. Hjælpepakkerne har betalt 75 procent af de ansattes løn, mens jeg selv har betalt resten. Og jeg har kun kunnet få hjælp til at dække husleje i én af mine saloner. Jeg har stået i det til halsen. Det har været stressende og hårdt," siger Sipan Issa.

Håber på kunder

Nu, hvor butikken er åben igen, håber indehaveren, at kunderne vender tilbage.

"De små forretninger er vigtige, og jeg håber, at de lokale vil støtte os og komme i vores butikker. Det vil være dejligt, hvis vi får rigtig travlt, så vi kan få bygget kapitalen op igen," siger Sipan Issa.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?