23. september 2020
Farum Arena har hidtil været vært for Copenhagen Invitational, men i 2021 kan det blive Ballerup SuperArena eller Gentoftehallen, hvis der ikke findes en løsning på gebyrsagen.
Farum Arena har hidtil været vært for Copenhagen Invitational, men i 2021 kan det blive Ballerup SuperArena eller Gentoftehallen, hvis der ikke findes en løsning på gebyrsagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gebyrsag tvinger VBBK til at kontakte andre kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gebyrsag tvinger VBBK til at kontakte andre kommuner
Furesø - 12. august 2020 kl. 09:23
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Store beløb er det ikke. 35 kroner pr. deltager pr. nat. Samlet set 75-80.000 kroner i gebyr til Værløse Basket (VBBK red.) for at lade deltagerne sove på de kommunale skoler eller haller. Men det er så rigeligt til at vælte læsset for klubben.

Gebyret blev vedtaget af Folkeoplysningsudvalget, som havde fået en bunden opgave med at finde en besparelse på 60.000 kroner. Derfor blev den gamle traver med gebyr på overnatning hentet frem af glemmekassen. Gebyret rammer næsten ensidigt Copenhagen Invitational og dermed VBBK.

Det store internationale stævne med deltagere fra hele verden udgør en stor del af Værløse Baskets økonomiske grundlag og trækker samtidig på store frivillige resurser i klubben. Gebyret betyder, at de store anstrengelser ikke vil være besværet værd for klubben.

Et møde med borgmester Ole Bondo Christensen (S) samt to repræsentanter for forvaltningen gav ikke det store udbytte.

- Jeg havde håbet på, at Furesø Kommune kom på bedre tanker og ville hjælpe os videre. Vi fik den besked, at kommunen ville komme med et forslag, hvor gebyret muligvis bliver sat ned til et lavere beløb, måske 20.000 kroner mindre, men intet tyder på, at vi ikke skal betale et gebyr, fortæller Merete Nørby, formand for VBBK.

Copenhagen Invitational er underlagt reglerne fra det internationale basketballforbund FIBA. Derfor er det ikke muligt at opkræve ekstra tilmeldingsgebyr af deltagerne.

- Økonomien i stævnet er baseret på FIBA-regler. Vi må ikke kræve ekstra op ifølge FIBAs regler. Det er kun muligt, at enten Furesø Kommune eller VBBK giver sig. Og vi kan ganske enkelt ikke undvære indtægterne fra Copenhagen Invitational, forklarer Merete Nørby.

Under alle omstændigheder kommer der til at gå noget tid, før der findes en løsning med Furesø Kommune, derfor bliver VBBK nødt til at kigge på andre arenaer.

- Vi er glade for Furesø, det er her, vi hører til, og vi vil rigtig gerne bliver her. Hvor nødigt vi end vil, bliver vi dog nødt til at spørge de omkringliggende kommuner om, de har mulighed for at huse vores stævne. Det tager tid at arrangere så stort et stævne. Vi bliver nødt til at undersøge alternative muligheder, siger Merete Nørby.

Borgmester vil sikre næste års stævne

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) været en stor hjælp for arrangørerne af Copenhagen Invitational og har været flittig til at kaste glans over stævnet. Han forventer, at parterne når frem til en løsning.

- Vi havde møde med VBBK mandag og blev enige om, at vi sammen skal finde en løsning, der kan sikre næste års stævne. Vi er fra kommunens side gået i gang med at udarbejde forslag til model, og vi aftalte med VBBK, at vi snarest skal vende dette konkrete forslag, siger Ole Bondo Christensen til Frederiksborg Amts Avis.

Har debatten om sexisme taget overhånd?