28. marts 2020
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gå en tur: Smukke Jonstrup Vang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gå en tur: Smukke Jonstrup Vang
Furesø - 26. marts 2020 kl. 17:06
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foråret er over os. Hvorfor ikke gå en tur ud i den skønne natur som Furesø Kommune byder på.

Et af de mange flotte steder er skoven Jonstrup Vang, som har sit helt eget særpræg.

Da isen trak sig tilbage efter den seneste istid, blev der dannet en masse dale og lavninger i området. Her er der flere steder opstået søer og moser. I Jonstrup Vang kan man stifte bekendtskab med begrebet granmoser.

Tre af områdets bedste fiskesøer findes i Jonstrup Vang, Skallemosen, Gedderygsmosen og Store Sejben Mose. Lige for tiden er der svaner i alle tre søer. I søerne kan man fange aborrer, gedder, brasen, skalle, suder og karper.

Man skal ikke snyde sig selv for den lille skovsø Afrodites Øje. Her finder man et mindesmærke med et lille digt. De lærerstuderende på Jonstrup Seminarium yndede at gå turen gennem skoven til Afrodites Øje, som blev et særligt sted for dem.

Jonstrup Vang er på Jonstrup-siden nærmest trekantet, og er til at overskud for gående, da der er gode brede grusstier.

Hvis man vil gå lidt længere, kan man vove sig over på den anden side af Ballerupvej/Skovvej. Ved Vangehus Brændehus kan man finde nogle af skovens flotteste træer, Grenaderen, Skrædderen og Djævelen. Ikke langt derfra kan man se Galgebakken, som i en alt for fjern fortid blev brugt til at henrette forbrydere.

Man kan finde et kort over Jonstrup Vang og Hareskovene på: www.naturstyrelsen.dk