25. september 2021
Phillip Lambæk Visholm og Kevan Nirwan Soliman giver den gas ved prøverne. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Phillip Lambæk Visholm og Kevan Nirwan Soliman giver den gas ved prøverne. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesøs ungemusical sender talenter videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesøs ungemusical sender talenter videre
Furesø - 16. marts 2019 kl. 09:48
Af Mikkel Kjølby

Hvis man ellers vil kigge fremtidens talenter ud, så er det en god ide at bestille billetter til musicalen »Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger.

Det er niende gang, at Furesø Ungdomsskole, Furesø Musikskole og Galaksen slår kræfterne sammen om at skabe en ungemusical i absolut topklasse. De første otte har inspireret ganske mange unge til at søge videre ind til skuespilskoler, danseskoler og den slags.

- Det, vi laver, er så anderledes og ambitiøst, at det tiltrækker dem, som har gjort sig tanker om at gå videre den vej, siger Morten Mathiesen.

- Men det store flertal er friske, unge mennesker, som gerne vil havde en stor oplevelse. Når man først har været en del af det, er det noget, man aldrig glemmer, fortæller Galaksens leder Morten Mathiesen.

Og det får de så. Projektet startede allerede i september måned med øvedage hver mandag. Lige før og efter jul er der prøveweekender og i påskeferien går det for alvor løs.

- I påskeferien øver vi hver dag fra 10 til 22. Det er her, vi sætter det hele sammen, forklarer Morten Mathiesen.

Hjælpes til stregen
I år deltager 50 skuespillere og syv musikere i alderen 14 til 23 år.

- Der er mange ungemusicals, men det helt særlige for vores er, at det i sidste ende kun er de unge mennesker, der står på scenen eller spiller musikken. Vi hjælper dem frem til målstregen, og så slipper vi dem der, siger Morten Mathiesen, som stadig kan blive lidt nervøs.

- Det er altid spændende om, man når de samme højder, som vi nåede året før. Det så fornuftigt ud i prøveweekenden, så mon ikke det går, siger Morten Mathiesen.

Årets ungemusical er baseret på Wikke & Rasmussens film "Der var engang en dreng - som fik en lillesøster med vinger" fra 2006. Filmen bygger på Hanne Kvists børnebog "Drengen med sølvhjelmen".

- Det er et plasticeventyr, som først og fremmest er enormt underholdende. Der er gang i den og en masse tosserier. Der er lidt af hvert. Og så er der et stort persongalleri. Der er meget få, som har rigtig meget, men mange, der har en del, siger Morten Mathiesen.

Ungemusicalen har premiere søndag den 21. april klokken 16 i Galaksen, hvor den spiller fire gange den følgende uge.

- Min erfaring siger mig, at der hurtigt bliver udsolgt, så det er bare om, at komme ind og købe billetter med det samme, siger instruktøren med et grin.

Billetter kan købes via www.galaksen.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?