29. september 2020
Parkour er blandt de mest populære sommerferieaktiviteter. 

Foto: Allan Nørregaard
Parkour er blandt de mest populære sommerferieaktiviteter. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesøs sommerferieaktiviteter sætter vild deltagerrekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesøs sommerferieaktiviteter sætter vild deltagerrekord
Furesø - 06. august 2020 kl. 11:32
Af Mikkel Kjølby

Sommerferieaktiviteterne har alle dage været en populær foreteelse. Tilbage i 1980´erne var der kø hele vejen fra Værløse Rådhus ned gennem gågaden på tilmeldingsdagen. Nu til dags står forældrene tidligt op for at sidde klar med klikkene præcis klokken 7.

- Det er meget populært. Der er virkelig tryk på systemet på tilmeldingsdagen. 90 procent af tilmeldingerne kommer indenfor de første to timer, fortæller Josefine Needham Andersen, fritidsvejleder i Furesø Kommune.

I år blev endnu flere end normalt hjemme i Danmark. Ikke mindst på grund af coronavirussen. Det mærkede man også på rådhuset. Dette års sommerferieaktiviteter satte en vild rekord.

- Med 1594 tilmeldinger blev der sat ny rekord, siger Josefine Needham Andersen. Til sammenligning var der året før 1214 tilmeldinger. Antallet af hold skød også i vejret fra 63 til 75.

På grund af nedlukningen af det danske samfund modtog Furesø Kommune ekstra tilskud fra Staten. 1,7 mio. kr. ekstra gav nye muligheder. En del af midlerne blev brugt på aktivieteten »Sjov hverdag« i Farum Midtpunkt og på Søndersøskolen, men der var også midler til at lave ekstra hold, hvor det var mest nødvendigt.

- Aktiviteter som parkour, tegning og rollespil havde stor søgning. De ekstra midler gav os mulighed for at oprette flere hold og pladser, forklarer Josefine Needham Andersen.

Frtidsvejledningen arbejder målrettet på at børn fra udsatte eller sårbare familier også kommer med til sommerferieaktiviteterne.

Folkeskolelærere, sundhedsplejersker og mange andre tipper fritidsvejledningen.

- Vi gør altid en ekstra indsats for at få børn fra sårbare familiere med. Typisk har familierne ikke ressourcerne til at få tilmeldt børnene, så går vi ind og hjælper, så alle har lige vilkår. I år kom 42 børn med gennem Fritidsvejledningen, fortæller Josefine Needham Andersen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?