24. juli 2019
Kresten Bergsøe lukkede portene til Farumgård for to år siden. Retten i Lyngby frikendte Kresten Bergsøe. Østre Landsret afviste at behandle sagen. Nu indleder Furesø Kommune en ny fredningssag for at gennemtvinge offentlig adgang. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Kresten Bergsøe lukkede portene til Farumgård for to år siden. Retten i Lyngby frikendte Kresten Bergsøe. Østre Landsret afviste at behandle sagen. Nu indleder Furesø Kommune en ny fredningssag for at gennemtvinge offentlig adgang. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesø har spildt to år på retssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesø har spildt to år på retssag
Furesø - 18. juni 2019 kl. 08:57
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For to år siden lukkede ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, portene for offentlig adgang til stisystemet, som gennem en fredning fra 1949 har ført en offentlig sti lige igennem privatboligen. Furesø Kommune, som har ansvaret for at fredningen respekteres af offentligheden og ejeren, politianmeldte prompte Kresten Bergsøe. Det var kulminationen på årelange forhandlinger om at ændre stisystemet til en rute udenom selve gården.

arrow Læs også: Farumgårdsagen udsættes tre måneder

To år er gået. Men offentligheden har fortsat ikke adgang til Farumgårds natur- og kulturværdier.

Kresten Bergsøe blev nemlig pure frifundet af Retten i Lyngby. Statsadvokaten valgte på opfordring af Furesø Kommune at anke sagen til Østre Landsret. Her mødte anklagemyndigheden og kommunens repræsentanter frem blot for at blive sendt hjem igen med besked om at finde et retsgrundlag for sagen. Furesø Kommune og Naturstyrelsen hyrede Kammeradvokaten til dette formål. Vurderingen herfra er endnu ikke offentliggjort. Fristen for at videreføre straffesagen udløber den 19. juni.

I mellemtiden har tilsynsmyndigheden Furesø Kommune valgt at gå en anden vej. Et snævert flertal - Socialdemokratiet og Enhedslisten - stemte for en fredningsrevision i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling. Venstre stemte imod forslaget og Konservative undlod at stemme. Beslutningen skal konfirmeres af Furesø Byråd. Sagen kører på lukket dagsorden.

I den forbindelse har Kresten Bergsøe skrevet et åbent brev til byrådsmedlemmer, som skal træffe beslutningen om at åbne fredningssagen. Socialdemokratiet og Enhedslisten har flertal i Furesø Byråd, så alt peger mod en ny fredningssag.

- Kommunen har igennem en årrække eskaleret en simpel forhandling om en ny sti til et personligt strafferetligt opgør - først i byretten, senere i Landsretten. Kommunens manglende vilje til kompromis og ensidig forfølgelse af offentlige adgang til en privat bolig gennem tvang og en straffesag ved domstolene er uden historisk sidestykke i Furesø Kommune og uden fortilfælde i det kommunale Danmark, skriver Kresten Bergsøe.

Furesø Kommunes fungerende kommunaldirektør Claus Torp pointerer, at en fredningssag er en nødvendighed.

- For Furesø Kommune er det afgørende, at offentligheden igen sikres adgang til de enestående natur- og kulturværdier omkring Farumgård. Furesø Kommune er ikke fredningsmyndighed. Vi kan derfor ikke aftale et nyt stiforløb gennem Farumgård med ejeren. Det vil i givet fald være fredningsmyndighederne, der skal tage stilling til dette, og her vil der være rig anledning til dialog med alle involverede parter. Byrådet skal nu taget stilling til, hvordan vi kommer videre i sagen i lyset af, at Landsretten har udskudt en afgørelse og de begrundelser, som retten gav i den forbindelse, siger Claus Torp.

Total forvirring
Allerede i sommeren 2018 skrev den tidligere kommunaldirektør Christine Brochdorff til byrådsmedlemmerne, at den bedste løsning findes i en fredningssag.

- Det er sjældent, at de lykkeligste slutninger sker i en retssal. På den baggrund er forvaltningen af den opfattelse at det vil give rigtig god mening at starte en fredningssag således, at vi får lejlighed til at være i grundig dialog om fremtidig stiføring, adgangsforhold for borgerne samt retningslinjer for den fremtidige brug af Farumgård, skrev Christine Brochdorff.

Kort efter meddelte Furesø Kommune, at man var blevet klogere og ville afvente rettens afgørelse.

- Vi har været i tæt dialog med Danmarks Naturfredningsforening og Naturpark Mølleåen om spørgsmålet om en eventuel ny fredningssag og er nået frem til, at det vil være naturligt at afvente at rejse en eventuel ny fredningssag. Fra kommunens side handler det om, at holde fast i målsætningen for den gældende fredning, som giver offentligheden adgang til Farumgårds helt særlige natur- og kulturværdier, svarede Claus Torp.

Det står endnu ikke klart om den nye fredningssag bliver med henblik på at gennemtvinge den samme stiføring som fredningen fra 1949. Fredningen blev vedtaget i skyggen af 2. Verdenskrig og med en tysk nonneorden som ejer af Farumgård.

Under alle omstændigheder venter en længere proces med fredningssag, ankesag og erstatningssag. Det kan tage op mod 10 år, hvis parterne ikke kan finde en løsning i mindelighed.

arrow Nye forviklinger i naturstrid
21. februar 2019 kl. 05:39 Opdateret: kl. 18:21
arrow Farumgårdsagen udsat til 2019
04. december 2018 kl. 11:38 Opdateret: kl. 11:39
arrow Bergsøe: Furesø Kommune ville ikke købe Farumgård
23. november 2018 kl. 14:11 Opdateret: kl. 11:07

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede