19. marts 2019
Plejecenter Lillevangs udvidelse forventes at stå klar i 2022.
Plejecenter Lillevangs udvidelse forventes at stå klar i 2022.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Furesø gør plads til 1400 nye ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Furesø gør plads til 1400 nye ældre
Furesø - 12. februar 2019 kl. 10:41
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De næste ti år kommer der 1400 flere ældre over 80 år i Furesø Kommune. Behovet for flere plejehjemspladser i Furesø Kommune var da også et centralt tema på Udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorlivs seneste møde. Her skulle udvalget tage stilling til en udvidelse af Plejecenter Lillevang. Udvalgets anbefalinger skal også igennem økonomiudvalget og byrådet, men må betragtes som en sikker strømpil for, hvad der kommer til at ske.

Udvalget besluttede, at Lillevang skal udvides med 70 pladser, hvilket er 20 mere, end der er sat midler af til i budgettet. Dermed skal den økonomiske ramme på 25 mio. kr. revurderes. Selve udbygningen af Plejecenter Lillevang skal ejeren Domea stå for, men Furesø Kommune skal deponere 10 procent af anlægssummen samt betale for servicearealerne.

Udvalget valgte at følge forvaltningens indstilling om at udvidelsen skal placeres som tilbygning på de eksisterende bo-klynger samt ved byggeri i to etager i ellipsen.

Forvaltningen skriver i indstillingen.

- På baggrund af en samlet vurdering af de indkomne input er det forvaltningens anbefaling, at udvidelsen placeres som en udvidelse af de eksisterende bo-klynger samt en bebyggelse i to etager i ellipsen. I anbefalingen af denne løsning fokuseres på, at udbygningen af de eksisterende boklynger bidrager til at løse nogle af de personalemæssige udfordringer der er med Lillevang i dag.

Samtidig vil en udvidelse i ellipsen med to etager med 20 boliger på hver etage skabe et naturligt midtpunkt i Lillevang, både arkitektonisk og logistisk, ligesom det fortsat giver mulighed for at etablere gode uderum, herunder dyrehold, cafe og småbutikker m.fl., står der i dagsordenspunktet.

Behovet for flere plejehjemspladser skyldes, at demografiprognosen for Furesø Kommune viser, at der kommer omkring 1400 flere borgere over 80 år indenfor de næste ti år. Udvidelsen forventes at stå klar 2022.

Behovet for plejehjemspladser er allerede aktuelt i dag. Derfor anbefalede udvalget også at etablere ti 10 midlertidige plejeboliger ved Plejecenter Solbjerghaven i Værløse Vest.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede