24. februar 2018
»Samskabelse i Furesø« skal skabe øget trivsel og bedre netværk for børn, unge og familier, som lever under svære livsvilkår. Foto: Peter Clausens
»Samskabelse i Furesø« skal skabe øget trivsel og bedre netværk for børn, unge og familier, som lever under svære livsvilkår. Foto: Peter Clausens
Foto: Peter Clausen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivilligcenter tager stafetten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivilligcenter tager stafetten
Furesø - 24. februar 2017 kl. 06:31
Af Jimmy Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røde Kors har i to år stået i spidsen for projektet »Samskabelse i Furesø«, der skal skabe en bedre hverdag for udsatte børn, unge og familier i Furesø Kommune. Nu overtager Frivilligcenter Furesø som tovholder. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Røde Kors, Frivilligcenter Furesø og en række andre lokale aktører mødtes i tirsdags til et initiativværksted. Et centralt punkt på dagsorden var, hvem der skal drive projektet videre, nu hvor Røde Kors efter to år trækker sig som tovholder.

- Vi ønskede at starte en positiv spiral, hvad angik sammenhængskræft, netværk og fælles initiativer. Det har vi opnået. Røde Kors i Furesø vil fortsat være en stærk lokal aktør, men vores faciliterende rolle udfases herfra. Nu skal det drives videre lokalt, siger udviklingskonsulent i Røde Kors, Tenna Rasmussen i en pressemeddelelse.

Det er naturligt, at det er Frivilligcenteret, der fremover skal stå i spidsen for at drive projektet i kraft af deres tværgående rolle i foreningslivet i kommunen. Leder for Frivilligcenter Furesø, Anders Poulsen ser et fortsat stort potentiale for samarbejdet.

- Nu har vi et netværk, og det skal vi i Frivilligcenteret have meget fokus på at pleje. Flere af de foreninger der ikke har været med tidligere, er meget ivrige for at deltage og det viser jo bare, at når man har en fin proces, så vil foreningerne rigtig gerne deltage, siger han.

Et andet centralt punkt på dagsorden var, hvilken rolle Furesø Kommune vil spille i projektet. Den ny kommunaldirektør Christine Brochdorf fortæller, at Furesø Kommune har en vision om at lave mere samskabelse mellem borgere og kommune.

- Vi skal træde ud af myndighedsrollen og træde ind i en rolle, hvor vi er meget mere faciliterende, meget mere lyttende og meget mere åbne overfor input, og hvor vi også efterspørger input på de rigtige tidspunkter, forklarer hun.

Flere af deltagerne i projektet havde ønsket, at Furesø Kommune gik mere aktivt ind i projektet i forhold til at sikre driften fremadrettet. Ifølge kommunaldirektøren skal man være varsom med det.

- Når Røde Kors som professionel organisation har været ind over, så er det for farligt, hvis vi som kommune kommer til at tage hele konceptet, for så kommer de frivillige til at fungere på de præmisser, vi definerer. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at det er nogle af de lokale kræfter, der er involveret i projektet, som definerer, hvor der er behov for, at kommunen understøtter det her, siger Christine Brochdorf.

Der bliver nu nedsat en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for at afholde møder og workshops for at få sat konkrete projekter i gang.

- Jeg tror virkelig, der er grobund for, at vi hurtigt kan skyde nogle konkrete projekter i gang nu, hvor vi kender hinanden så godt. Det er jo det, det handler om. Vi skal jo ud og arbejde for de udsatte familier, slutter Anders Poulsen.

»Samskabelse i Furesø« startede i maj 2015, som et samarbejde mellem Røde Kors og Familiens Fremtid i Furesø Kommune. Initiativværkstedet, som er en del af »Samskabelse i Furesø«, er skabt i samarbejde med repræsentanter fra Røde Kors, Red Barnet i Furesø, Furesø Kommune og Frivilligcenter Furesø.

Formålet er at skabe øget trivsel og bedre netværk for børn, unge og familier, som lever under svære livsvilkår, ved at styrke netværk og samarbejde på tværs i lokalsamfundet. Projektet er udviklet i et partnerskab med Egmont Fonden.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk