112 en 80-årig kvinde var søndag udsat for et indbrud, som hun mistænker en fremmed kvinde mellem 20-25 år at stå bag. Hun bankede på den ældre kvindes dør om lørdagen omkring kl.20 og tilbød hende chokolade. Men den 80-årige troede, at kvinden forsøgte at snyde sig adgang til boligen og bad hende derfor om at forlade stedet.
Søndag forlod den ældre kvinde kortvarigt sin bolig ved 15-tiden, og da hun kom tilbage, opdagede hun, at en ukendt gerningsperson i mellemtiden havde skaffet sig adgang til boligen. Der var stjålet to smykkeskrin, og hun mistænkte derfor den fremmede kvinde.
Kvinden beskrives som 160-170 cm, almindelig af bygning og hvid i huden med sort hår. Hun var iført en frakke med skind om kraven samt guldsmykker. Derudover bar hun makeup og havde lange negle. Hun talte dansk med accent og medbragte en stor beige taske med guldhank. Det oplyser politiet i døgnrapporten. lmv
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her