15. juni 2021
Fredningsnævnets udkast til kendelse er stort set identisk med Furesø Kommunes fredningsforslag. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Fredningsnævnets udkast til kendelse er stort set identisk med Furesø Kommunes fredningsforslag. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredningsnævnet voterer til kommunens fordel i Farumgårdsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredningsnævnet voterer til kommunens fordel i Farumgårdsagen
Furesø - 10. juni 2021 kl. 11:16
Af Mikkel Kjølby

Tirsdag aften kom Fredningsnævnet for København med et udkast til kendelse i fredningssagen for Farumgård. Kendelsen følger punkt for prikke Furesø Kommunes fredningsforslag.

Borgmester Ole Bondo Christensen (S) glæder sig over udkastet til kendelsen, som dog først skal i høring med henblik på vurdering af eventuel erstatning. Først når kendelsen er endelig, vil det være muligt at gå igennem Farumgårds park. Det er endnu uklart om portene skal åbnes, hvis sagen ankes.

- Jeg synes, det er rigtig glædeligt, at Fredningsnævnet nu er kommet med en foreløbig afgørelse om Farumgård. I mere end 70 år har en fredning givet borgerne mulighed for at færdes gennem området og opleve den smukke natur og de historiske bygninger. Siden 2016 har portene til Farumgård imidlertid været lukkede, da ejeren følte sig generet af den offentlige adgang. Som tilsynsmyndighed har kommunen en forpligtelse til at afklare, hvad der er op og ned i fredningssager. Derfor har Byrådet bedt Fredningsmyndighederne om at behandle sagen, siger Ole Bondo Christensen.

Kendelsen åbner op for en stiføringen uden om gårdspladsen. Hvis ejeren ønsker dette, kan han føre stien gennem den sydlige del af Barokhaven. Kommunen skal betale for skilte og fodhegn for at sikre at offentligheden overholder fredningen.

Furesø Kommune har hele vejen igennem fastholdt, at ejerens ret til at stoppe offentlighedens adgang bortfaldt ved en erstatning i 1969. Retten i Lyngby frikendte imidlertid Kresten Bergsøe for overtrædelse af Naturfredningsloven ved at lukke portene, og vurderede dermed, at denne ret fortsat er gældende. Fredningsnævnets kendelse fastslår, at ejeren ikke længere har denne ret og heller ikke skal have det fremadrettet, da der er udbetalt erstatning.

- Fredningsnævnets udkast til afgørelse er klar: Nævnet mener, at ejers ret til at lukke af for offentlighedens adgang faldt bort med den erstatning, der blev givet i 1969. Nævnet mener derfor, at offentligheden har ret til at færdes til fods gennem Farumgård på den nuværende sti, men nævnet åbner også op for, at stien kan gå uden om gårdspladsen og ind gennem den sydlige del af barokhaven, hvis ejer ønsker det, fortæller Ole Bondo Christensen.

Borgmesteren ser frem til en god dialog med Kresten Bergsøe.

- Fra kommunens side hilser vi udkastet til kendelse velkomment. Vi ønsker en god dialog med ejeren og vil også fremover gøre, hvad vi kan for at forebygge gener ved offentlighedens adgang. Når man færdes gennem Farumgård skal det ske med respekt for historien, naturværdierne, ejeren og naboerne. Færdslen skal ske via det fastlagte stiforløb og efter de retningslinjer, der gælder. Det er helt uacceptabel, hvis nogle få, der ikke kan leve op til reglerne og ikke viser hensyn, skal ødelægge det for de mange. Der er jo stadig tale om et udkast til en afgørelse, men fra kommunens side, vil vi meget gerne allerede nu signalere vilje til et godt samarbejde, så det igen bliver muligt at færdes gennem Farumgård på en måde, som alle kan leve med, siger Ole Bondo Christensen.

Nu venter en seks uger lang høring om erstatning. Kresten Bergsøe har mulighed for at anke kendelsen til Miljø- og Fødevarenævnet. Han har tidligere givet udtryk for, at han søger en fuld prøvelse af sagen. Ikke kun ved det civile retssystem, men også ved i retssystemet. Det er uklart om, hvorvidt Kresten Bergsøe skal åbne portene, hvis han anker sagen.

- Fredningsnævnet træffer først en endelig kendelse, når ejers frist for at kommentere på afgørelsen udløber om knapt 6 uger. Vi ønsker en god dialog med ejer om, hvordan Fredningskendelsen kan efterleves. Hvis ejeren vælger at anke fredningsnævnets kendelse må vi tage en snak om, hvad vi så gør. Som jeg forstår det, vil det i givet fald være Miljø- og fødevareklagenævnet der afgør, om en evt. anke har opsættende virkning. Hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning, forstår jeg, at udgangspunktet er, at den nye fredningskendelse skal efterleves og offentligheden have adgang mens klagen behandles. Men som sagt. Vi ønsker en god dialog med ejeren om, hvad vi gør herfra, lyder det fra Ole Bondo Christensen.

Kresten Bergsøe oplyser, at han gerne vil udtale sig om udkastet til kendelse, når han har haft lejlighed til at studere den grundigt.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?