19. oktober 2020
Værløse Bymidte. Foto: Louise Mørch Vilster
Værløse Bymidte. Foto: Louise Mørch Vilster
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredag er der Hjertestarterdag på Værløse Bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag er der Hjertestarterdag på Værløse Bymidte
Furesø - 15. oktober 2020 kl. 18:39

Den 16. oktober markerer Hjerteforeningen Furesø den internationale Hjertestarterdag. Det sker på Værløse Bymidte fra kl. 16-17.30, hvor der er demonstration af brugen af en hjertestarter og afprøvning af genoplivning på dukke. Du kan derfor blive bedre rustet til at redde liv ved at besøge Hjerteforeningens stand på Scenen i Værløse Bymidte på Hjertestarterdagen. Her kan du blandt andet få en snak med en instruktør i genoplivning.

Sker derhjemme

Tre ud af fire hjertestop sker i private hjem (76 % i private hjem og ca. 24 % i det offentlige rum). Ved Hjertestarterdagen bliver der med årets tema "Det sker for en, du kender" netop sat fokus på, at de fleste hjertestop sker i hjemmet. Derfor er det vigtigt at træde til med livreddende førstehjælp - det kan redde vores nærmeste.

"Heldigvis er der sket en markant stigning i antallet af danskere, der træder til, når de overværer et hjertestop. Vi er nu oppe på ca. 75 % af hjertestoptilfældene, hvor et andet menneske træder til og hjælper. Det er en firedobling i forhold til 2001. Den gode udvikling skal fortsætte. Vi vil rigtig gerne have de sidste 25 % med, så alle kan yde livreddende førstehjælp, hvis de er vidne til et hjertestop. Det kan for et medmenneske betyde forskellen på liv eller død," siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen i en pressemeddelelse. lmv

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?