21. september 2019
Det Hvide Center tænkes renoveret og ombygget til 14 boliger.
Det Hvide Center tænkes renoveret og ombygget til 14 boliger.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra knytnæve til bunker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra knytnæve til bunker
Furesø - 24. april 2019 kl. 07:14
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden engang i 1960´erne har Det Hvide Center tronet for enden af Farum Hovedgade. Men snart kan det være slut.

En entreprenør har planer om at forvandle centeret til et boligkompleks i tre etager. Venstre-politikeren Flemming Oppfeldt raser over planerne og processen.

- Det er en ejendom tilbage fra 1960´erne, som i dag fremstår forsømt. Bygningen har alle dage været en æstetisk katastrofe, en knytnæve i landsbyens miljø, og jeg kunne ikke tro, at skaden kunne forværres. Men her var jeg naiv, lyder det fra Flemming Oppfeldt.

Furesø Kommune har indledt en nabohøring om det kommende projekt, som omfatter et boligkompleks i tre etager. Det er tanken, at grave kælderen fri og etablere seks rækkehuse og otte lejligheder. Det skal ske ved indvendig ombygning og renovering af facader.

En realisering af projektet vil kræve en række dispensationer fra den gældende lokalplan. I lokalplan 46 er bebyggelsesprocenten sat til 30. Projektet giver en bebyggelsesprocent på 73.

Formanden for Furesø By & Land, Poul Lüneborg, forstår ikke, at projektet er sendt i nabohøring.

- Det er et rent spekulationsbyggeri, som ikke på nogen måde tager hensyn til, at det er en bygning, som støder op til Farum Landsby og ligger i et område, som er reguleret af lokalplaner for Farum Landsby og Farum Hovedgade. Hvis det skal lade sig gøre, at lave det om til 14 boliger, skal byggeriet opfylde nutidens krav til byggeri. Det er der slet ikke taget højde for i det materiale som er udsendt. Hvis kommunen vil gøre noget fornuftigt, skulle det være, at trække sagen tilbage og først lade sagen komme til offentlige behandling, når den er fagligt funderet, siger Poul Lüneborg.

Flemming Oppfeldt undrer sig over forløbet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen kan sætte denne proces i gang uden at have indkaldt til et offentligt møde eller en eller anden klog dialog, lyder det fra Flemming Oppfeldt.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis´ oplysninger har sagen ikke været politisk behandlet, men er indtil videre kørt udelukkende på forvaltningsniveau.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede