12. november 2019
Jacob Krarup (tv.) og Jim Midjord (th.) vil skabe foreningsfitness i Hareskovhallens motionsrum. Det skal ikke kun være til gavn og glæde for fodboldklubbens medlemmer, men for hele byen.
gallery icon

Se billedserie

Jacob Krarup (tv.) og Jim Midjord (th.) vil skabe foreningsfitness i Hareskovhallens motionsrum. Det skal ikke kun være til gavn og glæde for fodboldklubbens medlemmer, men for hele byen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldklub vil lave fitnesscenter for hele byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldklub vil lave fitnesscenter for hele byen
Furesø - 11. oktober 2019 kl. 09:02
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om ikke ret længe vil borgerne i Hareskovby kunne benytte et lokalt fitnesscenter. Det er Hareskov IF Fodbold, som har fået tilladelse til at etablere foreningsfitness i motionsrummet i Hareskovhallen.

- Det er ikke kun til fodboldklubben. Det er til alle i Hareskovby, siger Jim Midjord, formand for Hareskov IF Fodbold.

Ildsjælen bag projektet er bestyrelsesmedlem Jacob Krarup, som har stor indsigt i foreningslivet gennem sit arbejde i DGI.

- Vi har en dejlig hal i Hareskovby, men desværre bliver den ikke brugt lige så meget som for 30 år siden, hvor den nærmest fungerede som et forsamlingshus. I dag bliver børnene sat af, når de skal til sport, og det er så det. Vi vil gerne skabe liv i hallen, siger Jacob Krarup, som håber, at forældrene vil blive i hallen og gå i fitnesscenteret, mens børnene er til sport.

- Fodboldklubben investerer godt en halv million kroner i projektet. For hele byens skyld, siger Jacob Krarup.

Et syv gange ti meter stort lokale er udset som base for fitnesscenteret, men helt bevidst er der ikke lavet en plan for, om der skal være spinningcykler, vægttræningsudstyr eller lignende.

- Brugerne får lov til at bestemme, hvad der skal være i fitnesscenteret, som også skal drives af frivillige kræfter og derfor får konkurrencedygtige priser, forklarer Jacob Krarup.

Projektet udvikles i samarbejde med DGIs »Bevæg dig for livet« som har givet tilsagn om et lån til indkøb af udstyr, samt støtte til rådgivning og uddannelse af instruktører. I den forbindelse har folkeoplysningsudvalget givet fodboldklubben råderet over lokalet i fem år, hvilket er en forudsætning for lånet.

Jacob Krarup drømmer endnu større.

- Når kunstgræsbanen kommer, vil vi også kunne tilbyde træningshold udendørs, og hvem ved måske kan fitnesscenteret udvides med flere lokaler i Hareskovhallen, siger Jacob Krarup.

grafik køb billede