14. november 2018
Ved Kontroltårnet står der om et års tid et bofælleskab ved navn Mageløse.
gallery icon

Se billedserie

Ved Kontroltårnet står der om et års tid et bofælleskab ved navn Mageløse.
Foto: Kontraframe / Thorbjørn Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flyvestationen under forvandling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flyvestationen under forvandling
Furesø - 05. juli 2018 kl. 04:18
Af Mikkel Kjølby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu går det stærkt med forvandlingen af Flyvestation Værløse til en rekreativ oase.

Det kæmpe område på 73 hektar med gamle militærhistoriske bygninger har længe ligget øde hen som et minde om en svunden tid. Men kigger du nærmere, er Flyvestationen og ikke mindst byudviklingsområdet Sydlejren ikke helt så øde endda. Rundt omkring er landskabet ved at forandre sig. Nye rækkehuse skyder frem i vest tæt på Filmstationens travle filmstudier, mens gravkøer mod øst er godt i gang med at bane vejen for et stort bofællesskab ved det gamle kontroltårn. Og så er der alle de gamle hangarer, der er ved at blive bygget om til fælleshus, "legeplads" for flyentusiaster og filmværksteder.

Statens ejendomsselskab Freja Ejendomme har som ejer en stor interesse i udviklingen af området.

- Sydlejren er i gang med en stor forvandling, der ikke kun kommer de nye beboere til gode, men også naboerne. Vi åbner langsomt området op, og bygger sikre veje og stisystemer, så du let kan komme rundt i området. Vi skaber sammenhæng i belægninger og belysninger og rydder op, så der ikke længere er gamle forfaldne bygninger i området. Det bliver rigtig godt, lover direktør i Freja ejendomme, Carsten Rasmussen.

I Furesø Kommune er der også glæde at spore over, at mange års planlægning nu begynder at tage form

- Vi får en børnehave i Sydlejren, der kommer et fælleshus i en af hangarerne, og så arbejder bofællesskabet Mageløse på at kunne åbne det ikoniske kontroltårn for offentligheden. Det er helt specielt. Steder, som før var forbeholdt de få, bliver nu tilgængelige for alle borgere i kommunen, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Der er ved at blive bygget 430 nye boliger i Sydlejren. Mange af de nye boliger bliver placeret i den østlige del, der bl.a. bliver forbundet til den vestlige del via en rekreativ forbindelse henover det tidligere rulleareal ud for hangarerne. Forbindelsen har fået navnet Kulturaksen, fordi der her bliver mulighed for at anlægge og prøve forskellige kultur- og fritidstilbud af.

Filmstationen spiller med
Ikke langt fra Kulturaksen finder man Filmstationen, der huser nogle af Danmarks største tv- og filmproduktioner. I alt er der over 80 virksomheder, som favner alt fra producenter og leverandører til film TV og teater - til kunstnere, arkitekter og designere.

- Det betyder meget for os, at vi nu ejer området. Vi kan tænke meget længere frem og kan også have lidt vildere planer end hidtil, siger direktør i Filmstationen, Anders Engelbrecht, der ikke mangler visioner, når det kommer til fremtiden:

- Vi har konkrete planer om at starte en uddannelsesinstitution indenfor film og tv op herude, ligesom vi kommer til at etablere en café med servering i. Vi ser også frem til at byde publikum velkommen til flere af de tv-shows vi producerer. Vi ser os selv som en meget aktiv del af Furesø Kommune. Men det er klart, at vi ind i mellem skal beskytte vores produktion. Vi kan ikke have folk gående, når Lars von Trier skyder en film med internationale stjerner. Så vi skal finde en balance. Men vi kommer til at bidrage endnu mere aktivt til området med flere arrangementer, der også inddrager publikum. Vi er en virksomhed i vækst, der forsat har brug for mere arbejdskraft, både ufaglærte og højtuddannede - meget gerne fra lokalområdet, lyder det fra filmdirektøren.

Fælleshus i Hangar 3
Hos Freja Ejendomme er det tid til at give bolden videre. Alle byggeretter er solgt, og selvom Freja bevarer sit engagement i Flyvestationen en del år frem, så bliver det fra en mere passiv rolle på sidelinjen.

- Flyvestationen tegner til at blive et virkelig spændende boligområde, hvor du både kan dyrke naturen og fællesskabet. Her kommer mange forskellige boligformer lige fra bofællesskab over rækkehuse til lejligheder Området kommer også til at kunne prale af det formentlig største fælleshus i Danmark, nemlig i Hangar 3 som rummer godt 2500 etagemeter. Så der bliver et væld af aktiviteter, som vi håber, at alle kommunens borgere vil tage til sig. Det bliver et meget spændende område, slutter han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk