21. september 2021
Efter megen polemik blev der sat flueben ud for lejeaftalen for Farum park. FC Nordsjælland accepterede en stigning på mere end 50 procent af lejeafgiften i en ny fem årig aftale. Arkivfoto: Kim Rasmussen.
gallery icon

Se billedserie

Efter megen polemik blev der sat flueben ud for lejeaftalen for Farum park. FC Nordsjælland accepterede en stigning på mere end 50 procent af lejeafgiften i en ny fem årig aftale. Arkivfoto: Kim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flueben og spørgsmålstegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Flueben og spørgsmålstegn
Furesø - 03. august 2021 kl. 13:47
Af Mikkel Kjølby

Der er visse sejlivede traditioner i kommunalpolitik. Først og fremmest er det kotyme at binde en fin sløjfe om problematiske sager i god tid inden valget, og ganske så ofte sker det, at kommunerne finder midler til udvidelser af budgettet i valgåret.

Det første er sket. Furesø Kommunes ledelse har formået at sætte flueben ud for en imponerende lang række af sager.

I første række er det af stor betydning for kommunens økonomi, at det kort før sommerferien lykkedes at lande en fornuftig aftale om udbetalingen af den resterende del af de midler, som Furesø Kommune fik stillet i udsigt i forbindelse med sammenlægningen af Farum og Værløse Kommuner.

Furesø får 30 mio. kr. årligt stigende til 39 mio. kr. sidst i den tiårige periode. En særdeles god ordning for Furesø Kommune, som undervejs har forhandlet med tre forskellige indenrigsministre. Oven i det skal man lægge aftalen om udligningsordningen, som en overgang lignede en katastrofe for Furesø, men efter Sophie Løhdes (V) medvirken resulterede i en fornuftig aftale.

Der er med andre ord ro omkring kommunens økonomi.

I relation til Folketinget lykkedes det også at få nævnt støjproblemerne fra Fiskebækbroen i infrastrukturforliget. Nu bliver den svær at løbe fra, selvom projektet først sættes i gang om nogle år.

Internt i kommunen er der afsluttet mange projekter: Man kan nævne i flæng: renovering af Farum Svømmehal, etablering af kunstgræsbanen i Hareskovby, etablering af daginstitution i Sydlejren, reduktion i kommunal CO2-udledning, ekstra p-pladser ved Farum Station, etablering af bypark på Værløse, Bymidte, renovering af Farum Hovedgade og etablering af REMA 1000 på Frodes Plads, renovering og udbygning af Hareskov Skole, og udvidelse af Plejecenter Lillevang.

Det lykkedes også at fjernet andre irriterende sten fra skoen.

Farum Lilleskole fik lejeaftale på en kommunal grund i Farum Nordby, skoledistrikerne fik en mindre justering, Marie Kruses Skole fik mulighed for at bygge en ny hal og landede en ny økonomisk aftale med kommunen, renoveringen af kunstgræsbanen i Værløse blev sat i gang, og salget af bygningerne på Frederiksborgvej blev afklaret.

Kommunaldirektør Steen Vinderslev kom også i mål med en anden møgsag. FC Nordsjælland forlængede lejeaftalen for Farum Park med fem år og accepterede en kratig stigning i lejeudgiften, samt betaler hovedparten af udgiften til etableringen en ny kunstgræsbane, som også foreningerne kan benytte.

Nok at tage fat på
Så skulle man næsten tro, at byrådspolitikerne kunne trække vejret et øjeblik, men sådan fungerer det bare ikke. Der skal nok blive noget at diskutere op til valget den 16. november.

Farumgårdsagen nægter at dø. Ganske vist fik Furesø Kommune den ønskede kendelse af Fredningsnævnet, men ejeren af Farumgård, Kresten Bergsøe, lader næppe sagen stoppe der. Han har tidligere givet udtryk for, at sagen skal prøves fuldt ud ved domstolene.

Heller ikke den ventede udvikling af Farum Bytorv ser ud til at komme i gang. Ikke en gang i en mindre udgave, hvor bytorvets ejer, DADES, får lov til at starte med at bygge boligerne, ser ud til at blive skudt i gang.

Udviklingen af Værløse Bymidte er heller ikke i nærheden af at være i mål. Ej heller kan der sættes flueben ud for de tilbagevendende parkeringsproblemer ved Furesøbad eller for den sags skyld overløbene til Farum Sø.

Politikerne har lagt op til, at den fremtidige byudvikling skal foregår centralt i byerne. I den forbindelse kan man forvente, at to områder vil få en masse fokus. I Værløse er det erhvervsområdet mellem Kirke Værløsevej og Ny Vestergårdsvej. Widex har ønsket en blanding af boliger og erhverv, men indtil videre mangler den gode idé. Etableringen af et Friplejehjem bliver helt sikkert et emne i valgkampen.

Med vedtagelsen af byggeprojektet på Frederiksborgvej er Farum ved at være godt fyldt op, men et område kan fortsat udvikles. Det er den såkaldte Bybækgrund, hvor man i dag finder Aktivitetscenter Stien, som huses i Bybækskolens tidligere lokaler. Det leder tankerne hen på, hvor de mange foreningen skal genhuses den dag, Stien ikke længere står der. Den kabale bliver en af kulturområdets store udfordringer, det fører også tråde til Værløse, hvor der er formuleret en vision om et ungemiljø i Galaksen, hvilket også udløser pladsproblemer for foreninger.

Den politiske sæson bliver - med andre ord - ikke mindre interessant at følge end den forrige.

Synes du, at kommunen er der for dig?