30. september 2020
Johnny Skjoldborg Krog tog Gerda med hjem i et tranportabelt hundebur. Nu er gedekiddet tilbage i folden hos Dagmar. Foto: Mikkel Kjølby
Johnny Skjoldborg Krog tog Gerda med hjem i et tranportabelt hundebur. Nu er gedekiddet tilbage i folden hos Dagmar. Foto: Mikkel Kjølby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flaskekiddet Gerda har vokset sig stor og stærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flaskekiddet Gerda har vokset sig stor og stærk
Furesø - 01. juni 2020 kl. 13:39
Af Mikkel Kjølby

Naturens luner er en del af dagligdagen på Skolelandbruget i Stavnsholt.

Midt i april opdagede en af medarbejderne en lille tragedie. Skolelandbrugets ene gedemor var død i forbindelse med fødsel. Tilbage lå et enligt gedekid.

- Celina fandt hende med død mor, fortæller Johnny Skjoldborg Krog, leder af Skolelandbruget.

Gode råd var dyre, men Johnny fandt en praktisk løsning.

- Gerda, som vi kalder hende, boede hjemme hos mig i rækkehuset i Rødovre i tre uger. Min datter Astrid hjalp til med at give hende flaske hver dag, siger Johnny med et skævt smil.

For ligesom med små hundehvalpe, så tisser små gedekid også, når det trænger sig på. Det gik ud over en FDB-sofa. Efter tre uger flyttede Gerda tilbage ind i folden med de andre gedekid.

- Hun har faktisk vokset sig større end de andre gedekid, siger Johnny.

Mælken kommer fra Skolelandbrugets hvide ged, Dagmar, som velvilligt lader sig malke. Hun tog også pænt imod Gerda, da den moderløs ged vendte tilbage til Skolelandbruget.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?